Kendte13. juni 2023

Jacob Risgaard trækker sig fra smykkefirmaet Sorelle

Jacob Risgaard er ikke længere en del af smykkefirmaet Sorelle
Jacob Risgaard er ikke længere en del af Sorelle.
Jacob Risgaard er ikke længere en del af Sorelle.
 Foto: Martin Høien

Først blev det et nej til smykkevirksomheden Sorelle, da de medvirkede i "Løvens Hule" sidste år, så blev det alligevel til et ja, men nu er det blevet til et nej igen.

Det gav en del opmærksomhed, da Jacob Risgaard spænede ud af "hulen" i DR-programmet.

Trine Damborg og Camilla-Julie Skov Hansen havde lige fået fem gange nej fra løverne til deres smykkevirksomhed Sorelle, men det fortrød Jacob Risgaard hurtigt efter.

Så han løb ud til de to iværksættere og tilbød dem 100.000 kroner for ti procent af deres virksomhed.

Men nu er investor-eventyret slut for Coolshop-ejeren, skriver Finans.

"Det har været en fryd at arbejde sammen med Sorelle, hvor vi har gjort, hvad vi kunne for dem som angel investor, hvilket altid er vores udgangspunkt for de investeringer, vi går ind i. Nu er det tid til, at der skal nye kræfter ind, der kan hjælpe dem videre på deres rejse," skriver Jacob Risgaard til mediet.

Sorelle omsatte i 2021 for 1,5 millioner kroner og har en målsætning om at nå ti millioner kroner i 2024.

Sponsoreret indhold