Reality13. januar 2022

Ikke set før: Jacob Risgaard fortryder og stormer ud af "Løvens hule"

Jacob Risgaard handler på sin tvivl i dagens afsnit og forlader pludselig hulen med hastige skridt.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0602705.jpg
 Foto: Jenny Louise Vestergaard

Opstartsvirksomheden Sorelle forlader slukøret "hulen" efter at have besvaret diverse kritiske spørgsmål og fået nej fra investorerne i aftenens afsnit af "Løvens hule".

Men Jacob Risgaard er ikke helt færdig med de to stiftere.

Da de har forladt lokalet, sidder løven lidt og ser tænksom ud, hvorefter han pludselig springer op og går med resolutte skridt mod udgangen.

Fortryder

For selv om flere af investorerne er enige om, at smykkevirksomheden simpelthen ikke er klar til at skille sig nok ud, så har Jacob Risgaard det helt anderledes.

Faktisk så anderledes, at han vælger at kaste penge i projektet.

- Jeg er sgu ikke helt enig, siger han til de andre løver, inden han åbner døren ud til Sorelle-kvinderne, der er ved at blive interviewet om, at de ikke fik den investering, de kom efter.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/dr-0627783.jpg
 Foto: Per Arnesen

Jacob Risgaard investerer med hjertet i dagens afsnit af "Løvens hule". Foto: Per Arnesen

- Jeg har det ikke, som de havde det. Det eneste, I mangler, det er bare det der sidste lille kick. Så jeg er simpelthen nødt til at sende jer herfra med det, I kom og bad om, siger han til iværksætterne.

De bad om 100.000 for 10 procent af forretningen.

- Så bliver jeg broren, der passer godt på sine lillesøstre, siger Jacob Risgaard, der er halvt italiener og hentyder til smykkefirmaets italienske navn, Sorelle, der betyder "søstre".

- Det er med hjertet, forklarer han de andre løver.

Sponsoreret indhold