Kendte19. juni 2024

"Jackass"-stjerne Steve-O får tatoveret en penis i ansigtet takket være Post Malone

Den amerikanske komiker Steve-O har endnu en gang kastet sig ud i det, han gør bedst - nemlig et sindssygt dumt projekt
Steve-O har været sig et par nye streger.
Steve-O har været sig et par nye streger.
 Foto: Richard Shotwell/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Storklubber er vilde med Morten Hjulmand: Tatovering kan ødelægge ALT

Idiotien kender ingen grænser for "Jackass"-drengene, der jo egentlig efterhånden burde være blevet til voksne mænd.

Men det stopper altså ikke den 50-årige Steve-O fra at få tatoveret intet mindre end en penis midt i ansigtet.

Og hvis nogen fremover skulle finde på at kalde Steve-O for et "pikfjæs", så kan han med rette skyde skylden på den 28-årige musiker Post Malone.

Det er nemlig "Circles"-sangeren, der har haft fornøjelsen af at lave den noget spøjse tatovering, som er placeret over tv-stjernens ene øjenbryn.

Den forhenværende MTV-kendis slår dog fast, at han bestemt ikke har planer om at have den sørgelige version af en penis siddende i ansigtet for evigt.

Sådan ser resultatet ud.
Sådan ser resultatet ud.
 Foto: YouTube/steveo

- Det er for at finde ud af, hvor lang tid jeg holder, før jeg giver op og får den fjernet med laser.

- Jeg er opsat på at holde mindst hele vejen gennem min stand-up-turné, siger han og lover, at det er det "mest vanvittige" show, han nogensinde har støbt sammen.

Såfremt Steve-O klarer sig egen udfordring, vil han været nødsaget til at gå rundt med sit nye ansigtspynt frem til slutningen af august, hvor hans turné slutter i Indiana.

Det er ikke første gang, at Steve-O og Post Malone har tatoveret hinanden:

Sponsoreret indhold