"Jackass"-stjerne Bam Margera er nu ikke i respirator længere

Bam Margera blev hasteindlagt på hospitalet med en lungebetændelse og blev i samme omgang testet positiv for COVID-19, der ikke ligefrem hjalp på helbredet.
Men nu er der nyt i sagen om den syge “Jackass”-stjerne.
Det amerikanske medie TMZ fortæller nemlig, at han nu er på dupperne igen og ude af hospitalet.

Selv har den amerikanske drengerøv postet et billede på sin egen Instagram, hvor han står sammen med en ven. Her skriver han i teksten, at han er ude.
– Tak til mine venner, familie og jer for kærlighed, støtte og bøn.
Meget tyder altså på, at han er i bedring, på hvad der ellers lød som en noget voldsom omgang.
Tilbage til Rehab
Udover at have kæmpet med helbredet, er Bam Margera også i gang med en kamp mod stofferne.
I flere år har han kæmpet med et misbrug af både alkohol og stoffer, og i kampen for at droppe dem, har han flere gange været i rehab.
Det var han også, da han blev hasteindlagt, og nu fortæller folk omkring ham, at de håber, han nu kan vende tilbage til sit nuværende rehab-program efter udskrivelsen.