Kendte7. juli 2021

Irina Olsen kiggede i sin ekskærestes indbakke: - Jeg blev SÅ ked af det

Instagrammeren, iværksætteren og realitybaben kom til at snuse rundt i kærestens beskeder efter et brud, og det var bestemt ikke fedt, det hun fandt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/irinao.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Det var egentlig ikke helt meningen, det skulle ske. Men nu havde den 34-årige Irina ”The Diva” Olsen altså pludselig adgang til sin ekskærestes sociale medier.

Situationen, som endte med at give Irina lidt af et chok, fortæller hun om i det nyeste afsnit af podcasten ”112 for knuste hjerter” fra Radio Loud.

Undervejs i en ærlig spørgerunde med afsæt i den populære leg ”jeg har aldrig”, bliver hun bedt om at svare på, om hun nogensinde har logget ind i en ekskærestes indbakke for at snage.

- Det er sket, svarer hun ærligt.

- Nu lyder jeg helt creepy, men det skete, fordi at han havde brugt min computer, før vi slog op. Så hans kode var der, så jeg loggede ind.

Body shaming

Men Irina, der i dag danner par med DJ’en Morten Brangstrup Olsen, kendt under kunstnernavnet Faustix, fortrød hurtigt at have læst eks’ens beskeder.

- Og så stod der se frygteligste ting om mig, som han havde skrevet til andre. Altså virkelig body shaming-ting, siger hun, og tilføjer:

- Jeg blev SÅ ked af det.

Efter at have skyndt sig at slette koderne og logge af ekskærestens profil, tog det lidt tid at ryste chokket og vreden af sig igen. Hun kunne ikke byde sig selv at læse videre i indholdet af beskederne.

- Og så tænkte jeg: Thank God, jeg ikke er sammen med ham mere, griner hun.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20180922dm_guldtuben_2018_158_1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Irina og Morten "Faustix" Olsen blev gift i 2019 (Foto: Dan Mariegaard)

Bloggeren og realitystjernen fortæller desuden endnu en gang åbent om sit forhold til Morten, og historien om parrets turbulente forhold er heldigvis også en historie, hvor kærligheden sejrer.

DJ’en havde for et par år tilbage et omfattende alkoholmisbrug, som resulterede i, at Irina måtte sætte foden ned. Hun var dog undervejs fast besluttet for at kæmpe for deres lille familie, som også tæller datteren Allessia, som de fik i 2015.

- Jeg ville bare redde ham, koste hvad det ville, siger hun desuden.

Sponsoreret indhold