Kendte5. februar 2023

Ingemanns idylliske hjemmebane: Her kobler jeg af

Med naturskøn udsigt i Svejbæk kommer den erfarne skærmtrold helt ned i gear – efter de mange arbejdsrejser verden rundt
Peter Ingemann
Når han ikke er på skærmen, har Peter Ingemann, 50, brug for fred og ro. Og det finder han heldigvis hjemme hos sig selv i Svejbæk ved Silkeborg, hvor han har egen badebro ned til vandet.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann truet med udelukkelse: – Det er grotesk

Han er egentlig ikke særligt vild med at rejse.

Alligevel bliver Peter Ingemann på eget initiativ ved med at drage ud i verden for TV 2.

Senest i kanalens nye “Ulla & Ingemann”, hvor jyden tager udenrigslegenden Ulla Therkelsen med rundt i Europa for at markere 50-året for Danmarks indtrædelse i EF.

Et hårdt program, som kræver ro på bagsmækken – og det har Ingemann fundet hjemme i Svejbæk ved Silkeborg, hvor han bor helt ned til vandet med egen badebro.

– Det er et bevidst valg at kunne trække sig tilbage til det her hjem.

Jeg har altid boet i området – og når jeg skal ud gennem Billund (Lufthavn, red.) på tur, er det vigtigt ikke at komme hjem i en tornado.

Jeg skal hjem og se på det her eller gå ture i skoven. Roen og det at høre til.

Jeg elsker København, men jeg kan også mærke at pulsen er højere dér, fortæller Peter Ingemann, da SE og HØR besøger ham kort før han selv runder 50 år.

Peter Ingemann
Efter en totalrenovering har TV 2-værten fået et regulært drømmehus med god plads til at sidde i solen.
 Foto: Martin Høien

– Jeg fik nogle advarselssignaler, og min læge sagde, at hvis du bliver ved i det tempo, så kan du komme til at ligge ned.

Det var for højt blodtryk, stresssymptomer – og jeg kunne ikke sove.

Der havde jeg lavet 43 “Størst”-udsendelser plus “Nybyggerne” – og jeg var på to sider af kloden på 14 dage, fortæller Ingemann, som begyndte sin skærmkarriere for 20 år siden på “Rene ord for pengene” og for alvor blev landskendt, da han overtog “Hammerslag” fra Frode Munksgaard.

Derfor har Ingemann nu regler for sig selv, som betyder, at han optager max. otte timer om dagen – og har 14 dage mellem hver optageperiode.

Alligevel overvejer den populære vært, hvornår det er tid til at sige farvel og tak til mediebranchen, hvor han på mange måder ser sig selv som fremmed.

– Hvor længe kan jeg holde til det liv? Det er noget, vi snakker meget om herhjemme.

Er jeg vært om fem år? Eller som 60-årig? Det ved jeg ikke.

Jeg vil også gerne være ejendomsmægler – det var jo min oprindelige drøm, og så er det nok også sjovere at stoppe på toppen og selv sige farvel end at blive sparket ud.

Men jeg tager i hvert fald fem år mere, hvis seerne vil have det, lyder det med et lunt gnæk.

Peter flyttede ind i disse herlige omgivelser ved Silkeborg-søerne for fire år siden, men overvejer nu, om han skal videre.
Peter flyttede ind i disse herlige omgivelser ved Silkeborg-søerne for fire år siden, men overvejer nu, om han skal videre.
 Foto: Martin Høien

Køber sit barndomshjem

Faktisk er spradebassen så glad for sin hjemmebane, at han overvejer at købe sit barndomshjem, når hans yngste datter på 19 år flyver fra reden.

Stedet ligger bare 11 kilometer væk – og så har det noget helt særligt, som gør det ekstra attraktivt.

– Vi vil gerne på landet og købe et husmandssted med en indendørs swimmingpool, hvis jeg har råd til det.

Og så vil jeg have en meget tyk labrador, der hedder Basse – og gå i en blå heldragt.

Der er også indendørs swimmingpool, så jeg skal til at bygge den.

Jeg har også talt med ejeren om det, men vi har ikke snakket pris, griner den kække jyske krejler.

Sponsoreret indhold