Kendte26. januar 2024

I flyverskjul: Hvor er Katherine Diez og Adam Price?

Der har været bemærkelsesværdigt stille fra både Katherine Diez og Adam Price, siden anklagerne om plagiat ramte Diez i sidste uge
Svend Prisen 2022
Det har den seneste tid været helt umuligt at få fat på hverken Katherine Diez eller Adam Price.
 Foto: Mikael Rieck

Det skorter normalt ikke på livsopdateringer fra Katherine Diez på hendes Instagram-profil.

Her deler hun flittigt ud af sine tanker om samfundet, feminisme og ikke mindst privatliv.

Men siden Diez er blevet hovedperson i den verserende sag om plagiat, har hendes over 60.000 følgere måtte spejde langt efter opslag på profilen.

På trods af stilheden er folk strømmet til profilen, der den seneste uge er vokset med flere tusinde følgere.

SE og HØR har gentagne gange forsøgt at række ud til Katherine Diez for en kommentar, men hun er endnu ikke vendt tilbage.

Det samme gælder kæresten og madconnaiseur, Adam Price, der ligeledes synes at være gået under jorden.

SE og HØR har gerne ville spørge den 56-årige manuskriptforfatter, hvad han tænker om den massive kritik, der har ramt hans kæreste Katherine Diez.

Forleden brød Adam Price tavsheden på Instagram, hvor han tilsyneladende var på besøg hos Dellgren Jagtskydeskole sammen med kokken Claus Meyer.

Men madgeniet har altså stadig til gode at kommentere det stormvejr, som hans kæreste på nuværende tidspunkt befinder sig i.

Har undskyldt

I sidste uge tog den 34-årige influencer og forhenværende litteraturanmelder dog bladet fra munden, da hun i et opslag kommenterede beskyldningerne om plagiat.

Her lagde Katherine Diez en "uansvarlig, sløset og usystematisk" arbejdsmetode til grund for sine fejl og forklarede afslutningsvis, at hun ville bruge den kommende tid på at "sove, spise, arbejde og hele".

Til opslaget er det væltet ind med kommentarer fra følgere, der enten er skuffede over Diez eller tager hende i forsvar - tilsyneladende ikke nogen som influenceren har valgt at svare på.

Siden da har der været musestille fra Katherine Diez, der lader til at være gået i flyverskjul, indtil stormen har lagt.

Sponsoreret indhold