Kendte4. juni 2019

Husker du Jess og Jules fra "Bedre end Beckham"? Her er de i dag

Parminder Kaur Nagra og Keira Knightley spillede hovedrollerne i "Bedre end Beckham" tilbage i 2002, hvor filmen udkom
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-06-04_kl._10.46.55.png
 Foto: MEGA

Det er efterhånden 16 år siden, at "Bedre end Beckham" have premiere tilbage i 2002, men ikke desto mindre, så er der nok flere, der har filmen meget klart i erindringen - for let's be honest: Det var - og er - en klassefilm.

"Bedre end Beckham" - eller "Bend it like Beckham" - foregår i London og fortæller historien om Jesminder Bjamra, "Jess", som kommer fra en traditionel indisk familie.

Hendes forældre er Sikhere, der flygtede fra Uganda til England, hvor hendes far arbejder i Heathrow lufthavn.

Artiklen forsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-06-04_kl._11.28.13.png

Jess og Jules i "Bedre end Beckham" (foto: MEGA)

De bor i middelklasse-forstaden Hounslow, hvor Jess' mor mener, at hun har to formål i livet: At lære at lave et komplet indisk måltid og at gifte sig med en sød indisk mand - i nøjagtigt den rækkefølge.

Men Jess spiller fodbold med drengene i parken, og hvor hendes forældre i deres stue har et stort billede af en af Sikhismens spirituelle ledere hængende, har Jess en plakat hængende af David Beckham over sin seng.

Beckham er et symbol på Jess' største drøm: At spille for det engelske landshold. Men en indisk pige bør ikke spille fodbold, da dét at spille fodbold - ifølge hendes mor - er at "vise dine nøgne ben frem for komplet fremmede".

En dag bliver Jess spottet af Juliette, som spiller for det kvindelige fodboldhold Hounslow Harriers. Jess joiner holdet, hvis træner er unge Joe, og det er kærlighed ved første (eller andet eller tredje) blik.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-06-04_kl._11.29.18.png

Joe (Jonathan Rhys Myers) og Jess indleder et kompliceret forhold til hinanden (foto: MEGA)

Det er dog kompliceret, for Joe kan ikke date sine spillere - og Juliette er også vild med ham. Og Jess' forældre vil ikke have, at hun spiller fodbold.

Vi vil overhovedet ikke spoile, hvad filmen ender med, for alle bør se den! Men lad os tage et hurtigt kig på, hvor skuespillerinderne er i dag.

Parminder kaur nagra

Skuespillerinden er født 5. oktober 1975, og hun er i dag 43 år gammel. Rollen som Jess i "Bedre end Beckham" er én af de roller, hun er mest kendt for.

Derudover har Parminder Kaur Nagra spillet rollen som Dr. Neela Rasgotra i NBCs læge-dramaserie "ER" fra 2003 til 2009.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-06-04_kl._11.36.10.png

Parminder Nagra kickstartede sin karriere med "Bedre end Beckham" (foto: MEGA)

Hun har siden "Bedre end Beckham" haft flere store TV-roller. Her har hun blandt andet spillet rollen som Meera Malik i NBC krimi-serien "The Blacklist" fra 2013 til 2014, som kan ses på Netflix.

Hun har også haft en tilbagevendende rolle i ABC/Marvel-serien "Agents of S.H.I.E.L.D, hvor hun spillede Ellen Nadeer i fjerde sæson.

Privat har Nagra været gift med fotografen James Stenson. 19. maj 2009 fødte hun parrets første sæn Kai David Singh Stenson.

8. februar 2012 kom det frem, at Nagra havde søgt om skilsmisse - og den gik igennem i juli 2013.

Nagra var i øvrigt én af bærerne af den Olympiske fakkel, da den passerede igennem London på vej til de Oplympiske lege i Athen i Grækenland i 2004.

Keira Knightley

Keira Knightley gjorde sig for alvor bemærket i rollen som Jules i "Bedre end Beckham", og fik yderligere international berømmelse efter sin rolle som Elizabeth Swann i "Pirates of the Caribbean"-filmserien.

Hendes rolle som Elizabeth Bennet i 2005-filmen "Pride & Prejudice" udløste ros og en Oscar-nominering for bedste skuespillerinde.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2019-06-04_kl._11.34.54.png

Kiera Knightley har siden "Bedre end Beckham" høstet en masse ros for sit store skuespiltalent, og hun har været nomineret til to Oscars (foto: MEGA)

Det er langt fra de eneste roller, Knightley har på CV'et, så man må for alvor sige, at "Bedre end Beckham" fik kickstartet hendes karriere.

Knightley har blandt andet datet Jamie Dornan fra 2003 til 2005. Senere fandt hun sammen med sin medskuespiller i "Pride & Prejudice" Rupert Friend fra 2005 til 2010.

Fra februar 2011 har Knightley dannet par med musikeren James Righton. De blev gift 4. maj 2013. Parret har sammen en datter, som blev født i 2015, og parret venter deres andet barn.

Sponsoreret indhold