Husker du Alex? Her er han i dag

Alex Ambrose.

Alex Ambrose.

Foto: Thomas Laursen

Alex Ambrose tonede frem på skærmen i "Popstars" tilbage i efteråret 2002. 

Her tog Brøndby-drengen Danmark med storm, da han sang sin version af R. Kellys kæmpehit "I Believe I Can Fly" foran dommerne. 

Det dengang 24-årige talent forlod selv programmet før finalen, som Jon Nørregaard endte med at vinde foran Julie Berthelsen. 

Meget er sket siden deltagelsen i sangprogrammet, hvor det er blevet til flere storsælgende albumudgivelser og optrædener med blandt andre Nik & Jay, Sanne Salomensen og L.O.C. 

R&B-sangeren er nu tilbage med en ny EP, der indholder seks numre, som bliver sunget på dansk. 

Det fortæller Alex Ambrose til SE og HØR. 

- Sangene handler om mit liv. Helt almindelige ting som kone og børn, lyder det fra Alex. 

Selvom det er mere voksne tekster fra den nu 41-årige stjerne, så kommer Ambrose ikke til at skuffe sine fans.

- Lyduniverset kommer til at skinne igennem, at det er mit musik, fortæller den sympatiske sanger.

Du kan lytte til sangen "Når regnen falder" nedenunder:

Underviser i musik

Alex Ambrose har tidligere arbejdet som pædagogmedhjælper, før han slog igennem på den danske musikscene.  

Selvom der stadig er fuld fart på karrieren som sanger, så arbejder den 41-årige stjerne som musiklærer på en skole i København.

Det bliver dog stadig til liveoptrædener rundt omkring i landet.

- Jeg tager stadig ud og optræder, men det er ikke så meget som tidligere, fortæller Alex.

Alex fortæller i samme obæring, at han håber på, at de nye sange kan blive spillet på radiokanalerne igen ligesom før i tiden.

- Det satser jeg på. Nu må vi se, om jeg kan få hul igennem, fortæller Alex.

Alex Ambrose er gift og har to børn sammen med sin kone, Charlotte.

Parret bor til dagligt på Islands Brygge i København. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close