Kendte9. september 2025

Hun viste bryster til Tobias Rahim: Nu reagerer han

Tobias Rahim blev hylet helt ud af den under sin koncert i lørdags, hvor en kvinde flashede bryster. Nu sætter popstjernen ord på chokket
Tobias Rahim
I lørdags spillede Tobias Rahim sit livs største koncert på Refshaleøen i København, og her fik en særlig kvinde hans opmærksomhed.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: SÅ VILD VAR KONCERTEN

Et hav af danskere strømmede til Refshaleøen i København i lørdags, hvor Tobias Rahim afholdt karrierens hidtil største koncert.

Faktisk havde tometermanden nærmest arrangeret en minifestival, hvor andre kunstnere som f.eks. svenske Victor Leksell også gav flere numre.

Publikum var klar fra start, men der var dog særligt én kvinde, som tog begejstringen til næste niveau, da den tårnhøje hitmager stod på scenen.

Hun valgte nemlig at vise Rahim sine bryster, og det takker han hende nu personligt for.

- Specielt tak til dig i crowdet (publikum red.), der flashede. Med øjenkontakt, skriver stjernesangeren i en story på sin Instagram-profil.

Man skulle mene, at den gode Tobias har oplevet lidt af hvert i løbet af sin karriere.

Men et par bare bryster fik ham alligevel til at tabe kæben.

- Jeg glemte tekst, og hvor jeg var henne, skriver Rahim om den tydeligvis trods alt behagelige oplevelse.

Sponsoreret indhold