- Jeg er så fucking glad! Tobias Rahim skyder festen i gang
Stemningen er elektrisk til Tobias Rahim
LÆS OGSÅ: - Vi har det for fedt! Veninder helt klar til Tobias Rahim
Så er festen skudt i gang.
Tobias Rahim har indtaget scenen på Refshaleøen.
Stemningen er elektrisk, da Tobias Rahim starter koncerten nede blandt publikum iført en form for vest i sølvglimmer.
Han synger “TÆT PÅ”, og det får da også publikum godt i gang, men festen begynder for alvor, publikum hopper og synger med, da Rahim bryder ud i hittet “Mucki Bar”.
Det er Rahims største koncert nogensinde og det er tydeligt at mærke på Popstjernen, at det for ham er en stor aften.
- Jeg har savnet jer! Kan I mærke det bliver sådan én i aften? Jeg er så fucking glad for at stå lige her, siger Tobias Rahim fra scenen foran de mange tusinde publikummer.
Septemberaftenen er ikke så lun længere, efter solen er gået ned, men varmen kommer igen da Rahim synger “fire-i-gulvet” popnummeret “Vi 1”.
Selvom Tobias Rahim er en af Danmarks største popstjerne, så er det rimelig tydeligt at se, hvor han er populærest.
Der er nemlig en klar overvægt af kvinder til stede til koncerten.