Kendte2. december 2022

Hugo Helmigs store kærlighed med rørende ord: - Den hårdeste afsked

For to år siden gik Hugo Helmig og hans tidligere forlovede Marie Frølund endegyldigt fra hinanden. Nu siger hun et rørende farvel til den afdøde musik
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Hugo Helmig er afgået ved døden d. 23. november 2022. Han blev 24 år.
 Foto: Aller TV

Hugo Helmigs alt for tidlige død har rørt rigtig mange mennesker, og på de sociale medier strømmer det ind med kondolencer og hilsner til hans nærmeste.

Blandt de mange tusinde kommentarer finder man et rørende farvel fra en person, som stod Hugo meget nært.

Det er hans ungdomskæreste, tidligere forlovede og helt store kærlighed, Marie Frølund.

I november 2018 var deres kærlighed så stærk, at den dengang 20-årige Hugo faldt på knæ og friede til sin Marie, som sagde ja.

To år senere gik de dog endegyldigt fra hinanden. Det skete efter en turbulent periode i Hugos liv, hvor han også kæmpede med sit stofmisbrug. Et halvt år før det endelige brud, gik Hugo og Marie også fra hinanden i en kort periode, har han tidligere fortalt.

Hugo Helmig og Marie Frølund
Forholdet mellem Hugo og Marie sluttede endegyldigt i november 2020.
 Foto: Privat

Selv om de ikke har været et par i to år, så har nyheden om Hugos alt for tidlige død naturligvis påvirket ekskæresten Marie.

På både Thomas Helmigs og Renée Toft Simonsens Instagram-opslag om Hugos død, har Marie været inde for at skrive en hilsen.

- Det fineste menneske, den hårdeste afsked og den smukkeste engel af alle, skriver hun.

Også på opslaget på Hugos egen Instagram-profil, hvor hans død bliver offentliggjort, har Marie sagt sit farvel til sin tidligere forlovede.

- Spred dine vinger, smukke engel. Tak, fordi du var her, skriver Marie.

Sponsoreret indhold