Kendte28. februar 2023

Hudløst ærlig Liv Martine: Taler ud om anstrengt ammeforløb

Liv Martine og hendes mand har taget finurlige midler i brug i forsøget på at amme sønnen Luis
"Bagedyst"-vinderen har prøvet lidt af hvert, når det kommer til amning. 
"Bagedyst"-vinderen har prøvet lidt af hvert, når det kommer til amning.
 Foto: Jonas Olufson/Ritzau Scanpix

- Mine patter er efterhånden så lange, at Luis kan ligge på ryggen på mine lår og amme.

Sådan lyder det fra Liv Martine Hansen i et opslag på Instagram, hvor hun beskriver et langt og krævende amme-forløb med sønnen Luis.

Den tidligere "Bagedyst"-vinder er i øjeblikket på familieferie i Thailand - en ferie som heldigvis tog en drejning til det bedre, efter familien fik en hård start.

Men udover flotte strande og godt vejr, så har ferien også budt på en hel del amning i diverse lufthavne, på strande og bådture og i poolen.

I sit opslag fortæller Liv Martine, at hun har været igennem alverdens anstrengelser for at give sin søn mad.

- Jeg havde en eller anden forestilling om, at amning bare var at koble babyen på. Men det er jo for pokker ALT andet end det. Men for pokker, hvor havde jeg dog glemt, hvor hardcore det er, at starte et ammeforløb op med en nyfødt.

Og Liv Martines mand, Mads Niemann, har bestemt ikke ligget på den lade side i projekt "amning".

- Vi har været igennem alt fra at Mads har malket mig, ja du læste rigtigt, malket mig som en ko, masseret mine bryster efter HVER amning, fyldt små pipetter med min modermælk for at sprøjte det ind i siden af munden, mens Luis ammede for at få ham mere i gang og få mælken til at løbe, formede mine lange patter, så det var nemmere for Luis at amme, og jeg skal komme efter dig.

- Vi har lært hinanden rigtig godt at kende i det her ammeforløb, joker Liv Martine i sit opslag.

Liv Martine Hansen og Mads Niemann blev gift i 2019 og har sammen sønnerne Frode og Luis.

Sponsoreret indhold