Kendte30. marts 2020
Holdt ham hemmelig: For første gang viser Drake to-årig søn frem
Den canadiske rapper holdt sin søns eksistens hemmelig flere måneder, og det er først nu, han viser sønnen frem
Af Maria Hoang

Foto: MEGA
Rygterne havde længe floreret om, at den nu 33-årige rapper i efteråret 2017 havde fået en søn med den tidligere pornostjerne Sophie Brussaux.
Og nu - over to år senere - viser Drake så sin søn Adonis frem på Instagram.
Artiklen fortsætter under billedet.
Til en lang række billeder, hvor den blåøjede og blonde krøltop vises frem, skriver Drake blandt andet:
- Jeg elsker og savner min smukke familie og venner og kan ikke vente på den glædelige dag, når vi alle kan samles. Indtil da, hold jeres lys tændt, skriver han og afslører altså, at coronavirussen gør, at han ikke kan se sin søn.