Kendte21. marts 2023

Hjemme hos Thandiwe Newton

Den engelske skuespiller har solgt sit specielle træhus for tæt på 20 millioner kroner
Thandiwe Newton
50-årige Thandiwe Newton har fået næsten 20 millioner kroner ind på kontoen for sit træhus.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sci-fi-vanviddet fortsætter: Se den foruroligende trailer til ny "Westworld" sæson

Selv en træhytte koster knaster, når den ligger et stenkast fra Hollywood.

Englænderen Thandiwe Newton, som vi kender fra blandt andet HBO-serien “Westworld”, har lige solgt sit herlige træhjem for 19,3 millioner kroner.

Til den pris har den nye ejer 221 kvadratmeter at boltre sig på i Topanga nord for Los Angeles.

Huset er fra 1975, og stilen må siges af være både rustik og autentisk, for her er træ så langt øjet rækker i stort set alle rum.

Hjemme hos Thandiwe Newton

Af luksus ud over det sædvanlige kan nævnes sauna og hot tub men sjovt nok ikke en pool, som man ellers nærmest ikke kan undgå i Los Angeles og omegn.

Nøgen på skærmen

Newton har en mor fra Zimbabwe og hendes far er fra England, og hun var i år 2000 med i storfilmen “Mission Impossible”.

Men de fleste danskere genkender måske den flotte skuespiller fra science fiction-serien “Westworld”, hvor hun flere gange smider tøjet, og hun er tidligere blevet udnævnt til Englands mest sexede veganer.

Sponsoreret indhold