Kendte14. februar 2023

Hjemme hos Kylie Jenner

Realitydronningen har en Los Angeles-villa i overskud, så den er nu på markedet for 150 millioner kroner
Kylie Jenner
25-årige Kylie Jenner burde smile noget mere, for hun er allerede stjernerig og står til en millionindtægt fra sit luksushus.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hjemme hos Josephine Skriver: - Det er et dejligt sted

Rygtet siger, at Kardashian/Jenner-familien har mere end 20 millionhuse spredt ud over det sydlige Californien – og nu sælger Kylie Jenner et af sine, som hun simpelt hen ikke har tid til at bo i.

Prisen er 150 millioner kroner – og for de penge får den nye og ekstremt velhavende ejer en supervilla i Benedict Canyon-området kun et stenkast fra Beverly Hills, hvor kun de rigeste har råd til at bo.

Huset er bygget i europæisk funkisstil og breder sig over hele 930 kvadratmeter luksus.

Her er to etager med materialer fra øverste hylde og speciallavede løsninger, og så er her sågar et såkaldt “glam room”, hvor Kylie ynder at blive gjort skærmklar af sit hold af makeupartister.

Hertil kommer selvfølgeligheder som swimmingpool, biograf og et bordtennisrum.

Kylie Jenner
Løvetæmmeren Kylie Jenner, 25, har så mange fede steder at bo, at hun nu sælger denne herlighed.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fed forretning

Kylie Jenner købte herligheden i 2018 for 92 millioner kroner, så hvis den frække forretningskvinde får solgt palæet til prisen, lander der endnu flere millioner på bankbogen.

Skal man tro amerikanske kilder er netop bankbogen fyldt med godt fem milliarder kroner, og Forbes kaldte hende i 2019 for den yngste “self made” dollarmilliardær i verden, selv om flere gjorde indsigelser mod netop det prædikat, da hun jo fik kæmpe hjælp af realityføljetonen “Keeping up With The Kardashians”.

Se den vilde villa i galleriet herunder:

Hjemme hos Kylie Jenner

Sponsoreret indhold