Kendte29. april 2023

Hjemme hos Kåre Quist: Køb min pragtvilla

“TV-Avisens” ankermand skal videre efter skilsmissen fra Tine – og det samme skal hunden Luna desværre
Tine Røgind og Kåre Quist
Tine Røgind, 41, og Kåre Quist måtte sidste år desværre meddele, at de skulle skilles. Nu skal huset også sælges.
 Foto: Thomas Laursen

LÆS OGSÅ: Efter bruddet med Pernille Nygaard: Nu svarer Kåre Quist

Efter fem år er det slut! Kåre Quist har pakket sine ting sammen og har forladt det drømmehus i Vedbæk, han i sin tid købte sammen med Tine Røgind.

Efter de blev skilt, er huset blevet for stor en mundfuld for nyhedsoplæseren, der skal videre i sit nye liv.

Så smukt er det

– Nu er tiden inde til at rykke videre. Mod nye kapitler. Tine og jeg vil altid hænge sammen. Vi er venner. Og forældre til Carl. Men huset skal finde en ny ejer, der kan se det samme, som vi så, skrev Kåre forleden, da han annoncerede at han nu havde sat boligen til salg.

Det daværende par så huset og blev øjeblikkeligt forelskede i det. Så de henvendte sig til ejerne og spurgte, om de måtte købe det.

Beholder ikke hunden

Nu er forholdet og drømmen dog bristet. Men Kåre er klar til et nyt liv.

– Jeg bliver i området. Her bor min søns venner og her ligger verdens bedste fodboldklub, hvor jeg både spiller og er træner, siger Kåre Quist til SE og HØR i forbindelse med salget.

Kåre Quist
Hunden Luna skal desværre ikke med i det nye hus. Kåre Quist, 51, kan ikke få sine lange arbejdsdage til at gå op med at have hund.
 Foto: Hanne Juul

Desværre betyder skilsmissen, at et familiemedlem har måttet finde et nyt hjem, for hunden Luna flytter ikke med Kåre.

– Hun har det godt hos verdens bedste hundedame. Det hænger desværre ikke sammen at bo alene, arbejde sent og have hund. Hun ville være alt for meget alene, lyder det nedtrykt fra tv-værten.

Sponsoreret indhold