Kendte13. april 2023

Efter bruddet med Pernille Nygaard: Nu svarer Kåre Quist

Pernille Nygaard meldte i går ud, at forholdet til Kåre Quist er slut. Nu giver ankermanden lyd fra sig for første gang
Pernille Nygaard, Kåre Quist
Forholdet mellem Pernille Nygaard og Kåre Quist er endegyldigt forbi.
 Foto: Mikael Rieck

Romancen mellem Pernille Nygaard og Kåre Quist blussede hurtigt op, varede et par måneder og døde så endegyldigt i går.

Det bekræftede den tidligere "Paradise Hotel"-deltager og nyuddannede jurist i går på sin Instagram-profil.

- Hvad end relation jeg havde til Kåre, er det ikke længere aktuelt og har ikke være aktuelt i et stykke tid nu - der er ingen bad vibes, og vi er fortsat gode venner, indleder hun et længere opslag:

- Vi blev tætte på meget kort tid, og jeg var ikke klar til at indgå i et seriøst forhold igen. Derfor afkræfter jeg hermed, at der er noget romantisk forhold mellem Kåre og jeg, tilføjer Pernille.

Hør det seneste afsnit af Sladderministeriet her:

Samtidig afviser hun, at der skulle være sket en "hændelse" mellem hende DR-stjernen, som skulle have ført til bruddet.

Nu sætter Kåre ord på bruddet. Omend den populære tv-vært er noget fåmælt, da SE og HØR fanger ham på en sms.

- Solen skinner, og alt er godt. Jeg har ingen kommentarer til mit privatliv, skriver hr. Quist.

Forholdet mellem paradisoen og tv-værten blev offentligt kendt, da SE og HØR kort før nytår kunne afsløre romancen.

Blot en uge efter tog Kåre og Pernille på en kærlighedsferie til Tenerife, men nu er det altså endegyldigt slut mellem de to kenidsser.

Sponsoreret indhold