Kendte12. august 2020

Hjemme hos Jennifer Lopez

“Jenny from the Block”-sangeren og kæresten har købt et nyt hus i Los Angeles-området Encino.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jennifer_2.jpg
 (Foto: MEGA)

Jennifer Lopez, 51, og kæresten Alex Rodriguez, 45, har nu føjet endnu en bolig til samlingen.

Parret har nemlig købt en villa i Los Angeles-området Encino til den nette sum af 8,8 millioner kroner.

Etplansvillaen fra 1948 er på godt 200 kvadratmeter og byder på tre soveværelser, to badeværelser og et toilet – foruden stuer, køkken og spisestue.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jennifer_1_1.jpg
 (Foto: MEGA)

Alex Rodriguez, 45, og Jennifer Lopez, 51, har efterhånden en del steder, de kan kalde for hjem. (Foto: MEGA)

Det er en langt mere ydmyg bolig, end hvad parret ellers råder over, og mediet Variety gætter derfor på, at boligen er købt til en heldig slægtning eller som en investering.

Ud over deres nye hjem råder J.Lo og A-Rod over en boligsamling, der blandt andet tæller en 175 millioner kroner dyr villa i Bel Air, et hus til 62 millioner i det eksklusive ferieområde Hamptons, en 125 millioner kroners penthouse på Manhattan samt et strandhus i Malibu, som parret købte i februar 2019 for cirka 41 millioner kroner.

Sidstnævnte satte parret dog til salg i slutningen af juli i år for 50 millioner kroner.

Se billderne af parrets hyggelige hjem i galleriet herunder:

Hjemme hos Jennifer Lopez

Sponsoreret indhold