Hjemme hos Sofia Vergara og Joe Manganiello

Joe Manganiello og Sofia Vergara har været gift siden 2015. Parret har ingen børn, så de kan selv boltre sig på de mange kvadratmeter.
(Foto: MEGA)
Skuespillerparret har investeret kassen i endnu et hjem i Californien.
Mange drømmer om at bo i skønne solbeskinnede Californien, men for Sofia Vergara, 48, og Joe Manganiello, 43, er et hjem i paradisstaten ikke nok. De har nemlig lagt ikke mindre end 170 millioner kroner for en kæmpe luksusvilla i det sikrede Los Angeles-område Beverly Park.
For den enorme pris får parret, der har været gift siden 2015, da også god plads. Huset har ikke mindre end syv soveværelser og 10 badeværelser, og der er hele 1.580 kvadratmeter bolig at boltre sig på i villaen.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Tilsammen er Joe Manganiello, der mest er kendt for serien ”True Blood” og ”Modern Family”-stjernen Sofia Vergara gode for omkring 885 millioner kroner. Sofia er selv god for ca. 780 millioner kroner. (Foto: MEGA)
Der er selvfølgelig et kæmpe køkken, en biograf og selv om der er masser af plads i huset, så er der også et gæstehus i to etager, så overnattende venner ikke behøver at være under samme tag som værtsparret.
Desuden er der naturligvis en lækker pool at køle af i, en spa at nyde, og skulle man have lyst til at få pulsen op, er der da også en tennisbane.
Se billederne af parrets lækre villa i galleriet herunder:
Hjemme hos Sofia Vergara og Joe Manganiello

Mange er glade for 150 kvadratmeter, men hos skuespillerne kan man mere end gange det tal med 10. Her er hele 1.580 kvadratmeter under den enorme villas tag.

Imponerende ser det ud.

Stilen er næsten et slot værdigt.

Der er god plads til gæster hos det celebre par.

Grønt og lækkert skal det være, når man er hjemme hos stjernerne.

Masser af træer er med til at skabe skygge og lækre detaljer i haverne.

Pool-huset, der hører til, ser helt fantastisk ud – og der er også god plads.

Masser af grønt inddæmmer poolen og giver et idyllisk look.

Der er naturligvis direkte adgang fra kæmpevillaen til poolen i haven.

Skygge kan man også finde, hvis det er nødvendigt.

Hvis man vil have sved på panden, kan man også snuppe et slag tennis.