Hjalmer mindes rørende øjeblik på Smukfest: Gjorde det for fars skyld

LÆS OGSÅ: Nøgen Caroline Fleming overrasket af kinesiske turister
Han havde flere gange spillet på Smukfest, men i sommer var det første gang Hjalmer fik lov at stå på festivalens helt store scene: Bøgescenen.
Det samme gjorde hans far Kim Larsen i sommeren 2018, få uger før han gik bort.
I et interview med Politiken fortæller “Istedgade”-sangeren, at han et par dage før koncerten fik lyst til at spille en af sine fars sange.
For den sommer, Larsen drog ud på sin sidste turné, sluttede han alle koncerterne af med Gasolins “Som et strejf af en dråbe”, og Hjalmer overværede sin far synge den sang på lige netop Bøgescenen syv år forinden.

Han indviede som mor og lillebror i sine planer for lige at vende med dem, at det nu også var en god idé.
Han havde dog gjort op med sig selv, at han kun ville synge den, hvis folk mødte talstærkt op.
Og det gjorde de.
Så Hjamler sluttede af alene på scenen med sin fars gamle klassiker og kalder øjeblikket så rørende, at det hører til blandt hans karrieres største øjeblikke.
- Fordi ingen havde bedt mig om det. Jeg gjorde det for min egen skyld og for min familie og for min far. Det var ligesom sådan en cirkel, jeg selv fik lov til at binde sløjfe på, siger han til avisen.
Hjalmer havde kun en gang tidligere sunget en af sin fars sange. Det skete, da dronning Margrethe holdt regentjubilæum, og fordi han ikke ville sige nej til majestæten, når nu hun gerne ville høre ham synge “Kvinde min”.