Hilda Heick har planlagt alt: Vil begraves i brudekjolen

Da Hilda blev gift med Keld Heick for snart 53 år siden, var det begyndelsen på en vaskeægte kærlighedshistorie.

Dansktopparret holder stadig sammen i tykt og tyndt, de har skabt en familie, delt et arbejdsliv, kørt landevejene tynde, spillet og sunget, og alligevel er de aldrig blevet trætte af hinanden. Tværtimod.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Vi mødte hinanden så tidligt, og så kunne vi da lige så godt være vokset fra hinanden. Men det er vi ikke, og jeg tror, det er, fordi vi altid har været gode til at tale med hinanden. Vi tager konflikter i opløbet, siger tingene, som de er, og vi går ikke og sparer sammen på irritationer, fortæller Hilda om parforholdet. (Foto: Ritzau Scanpix)

Hilda får stadig lys i øjnene, når hun tænker på bryllupsdagen i 1968. Og netop derfor vil hun have sin brudekjole på, når hun skal herfra en dag.

– Brudekjolen hænger renvasket i kælderen. Den skal muligvis klippes op i nakken, men den skal jeg have på, når jeg dør. Sådan er det. Det er en epoke, der er slut den dag, fortæller Hilda Heick, da SE og HØR besøger hende i hjemmet i Vedbæk i anledningen af sangerindens 75-års fødselsdag onsdag den 19. maj.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Hilda Heick har stadig sin brudekjole, for den smukke kjole er det allersidste tøj, som hun vil have på i dette liv. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Gjorde alt det forbudte

Bryllupsdagen har en særlig plads i Hildas hjerte.

– Det var så romantisk. Jeg syntes, jeg blev gift med verdens dejligste fyr. Jeg var forelsket til op over begge ører, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Keld og Hilda Heick blev gift i 1968.
– Keld siger, at han så kun mig, der kom gående op mod alteret, og jeg så også kun ham, der stod deroppe og ventede på mig, fortæller hun. (Foto: Privat)

Og hvad mon hemmeligheden er bag et ægteskab, som holder så godt som Keld og Hildas? Måske er det, at de på deres bryllupsdag gjorde alt det, man ikke må ifølge gammel skik.

– Man går ikke ud og køber brudekjolen sammen, men det gjorde vi. Man må heller ikke sove sammen natten før brylluppet, men det gjorde vi også. Og Keld kom også lige susende forbi for at se mig, da jeg havde været hos frisøren. Der var ingen overraskelse overhovedet, ha ha.

Ikke leve for enhver pris

Hilda kalder sig selv realist. Hun er en praktiker, og der er orden i hendes liv. Så selvfølgelig er der også på forhånd orden på afslutningen.

– Jeg har bestemt, at de bare kan tage hornhinder, hjerte, eller hvad de nu kan bruge af mig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Mangler intet
– Når Keld spørger mig, hvad han skal købe til mig i fødselsdagsgave, så svarer jeg: ”Ingenting.” Jeg har det jo godt, og jeg ved ikke, hvad jeg skulle ønske mig. Keld har købt smykker til mig gennem årene, men jeg kan jo kun gå med få af dem ad gangen, så smykkerne ligger for det meste i skuffen. Så vil jeg hellere gøre noget sjovt sammen med børnebørnene, siger fødselaren. (Foto: Søren Jul Lamberth)

Og så har jeg skrevet, at jeg ikke vil medicineres, hvis jeg ikke kan reddes. Jeg ønsker ikke at leve videre, hvis min hjerne ikke fungerer. Hvis jeg ikke selv forstår, hvad der sker omkring mig, så synes jeg faktisk, det er synd for min familie, at de skal opleve mig sådan. Der er ingen, der har glæde af det. I sådan et tilfælde er min indstilling, at man ikke skal gøre alt, hvad man kan, for at holde folk i live, lyder det fra Hilda.

Pas på, Keld

For Dansktop-koryfæet er det helt naturligt at tale om døden, og det gælder både det grav-alvorlige og så de mere humoristiske dele af emnet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

– Jeg ville være dybt ulykkelig, hvis ikke jeg havde Keld. Vi ved godt, at én af os bliver alene på et tidspunkt, og det snakker vi også en del om. Det er det værste at tænke på, siger Hilda. (Foto: Søren Jul Lamberth)

– Jeg har sagt til Keld, at hvis det er mig, der dør først, så skal han skynde sig at finde en anden, for han dur ikke til at bo alene. “Men lad være med at give hende dit dankort og dine koder”, siger jeg også. Ha ha, der kommer mine praktiske bemærkninger igen, lyder det med et stort grin fra Hilda.