
Her kan du høre Justin Biebers nye album: Det er fuldstændig uhørt!

LÆS OGSÅ: HAILEY BIEBER SIGER NEJ TIL HANS GÆLD
- I aften ved midnat.
Sådan skriver Justin Bieber ganske kryptisk i et opslag på sin Instagram-profil, hvor man se ham, hustruen Hailey Bieber og deres søn hænge på en gigantisk LED-skærm i en amerikansk storby.
Og hvad der sker der så i aften ved midnat? Det kan vel ikke allerede være et nyt album, når Justin Bieber for første gang i mange år udgav albummet SWAT for halvanden måned siden.
Jo, det er præcis det, der sker.
Under to måneder efter udgivelsen af SWAG-albummet kommer den canadiske verdensstjerne med endnu mere musik til sine mange millioner fans verden over.
Men den gode Justin har ikke tilgodeset sin mange danske fans - eller fans fra andre europæiske lande for den sags skyld.
For hvis du har planer om at holde dig vågen til midnat for at høre det kommende SWAG 2-album, bliver du slemt skuffet.

Det er nemlig amerikansk tid, Bieber opererer efter, så man kan først trykke play på det nye album engang i morgen tidlig, hvis man befinder sig i Danmark.
At Justin allerede nu så kort tid efter udgivelsen af SWAG vælger at udgive endnu en plade er ikke noget, man ser særlig ofte i musikbranchen.
Faktisk er det stort set uhørt, at kunstnere udgiver to albummer så tæt på hinanden. Normalt skal der mindst gå et år, før pladeselskaberne lader deres artister spytte en nu skive ud.
Men altså, god fornøjelse til danske Justin Bieber-fans, som får nu musik at sætte på i headsettet eller bilen i morgen tidlig.
