Kendte5. april 2023

Henrik Qvortrup på benene igen efter hofteoperation: Morfinfest

Den politiske kommentator er knap så flyvende, som han plejer at være. Til gengæld er han godt smertedækket
Henrik Qvortrup
Den tidligere bladchef meldte om alt godt fra sygesengen efter en vellykket operation.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Henrik Qvortrup i stor sorg: Har mistet sin far

Slut med smerter.

Eller det bliver han snart, Henrik Qvortrup.

Forleden var Ekstra Bladets forhenværende chefredaktør således under kniven, hvor han fik skiftet sin gamle hofte ud med en ny.

SE og HØR fangede den politiske sporhund efter operationen, og han fortæller, at den gik godt.

Henrik Qvortrup
59-årige Henrik Qvortrup er igen på benene, efter han i slutningen af marts fik skiftet sin slidte hofte ud med en ny.
 Foto: Privat

Han har naturligvis smerter efter operationen, men dem tager han med morfin.

– Det er en fest, lyder det med et grin fra ham.

– Ej, de gør selvfølgelig, at jeg sover bedre om natten, men om dagen holder jeg igen med dem, så jeg kan da godt mærke det nu, fortæller han.

Henrik Qvortrup
Hoftekirurgen har foretaget i omegnen af 5.000 hofteoperationer, og Q følte sig dermed i meget gode hænder. Lægen tegnede sin personlige signatur på den dårlige hofte.
 Foto: Privat

Oplevede operationen

Q er ikke bare en hård hund i mediebranchen, han er også hardcore, når han skal på operationsbordet.

Den hårdtslående journalist var kun i lokalbedøvelse under den voldsomme seance og kunne derfor fornemme, når kirurgen bankede og borede i bentøjet.

– Jeg var kun bedøvet fra navlen og ned, så jeg kunne stadig fornemme, når de hev i mig.

Det var det tunge værktøj, der blev taget i brug.

Henrik Qvortrup og Nanna Qvortrup
Henriks hustru Nanna Qvortrup, 43, nusser om sin syge mand i parrets sommerhus.
 Foto: Hanne Juul

På et tidspunkt hamrede han så hårdt, at mit hoved rykkede sig, fortæller han og sammenligner det med, når man slår en hegnspæl i.

Genoptræningen er så småt startet, og de næste 14 dage står den på krykker og kærlighed i sommerhuset med fru Nanna.

Sponsoreret indhold