Kendte28. marts 2023

Henrik Qvortrup jubler fra hospitalssengen: Operationen vel overstået

SE og HØR's tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup har været under kniven
Tidligere sladderboss Henrik Qvortrup har været under kniven.
Tidligere sladderboss Henrik Qvortrup har været under kniven.
 Foto: Ritzau Scanpix

Forleden afslørede Henrik Qvortrup, at han skulle have en ny hofte.

Det gjorde han i forbindelse med et besøg i Christian Fuhlendorffs podcast "Hva' så!?".

Nu er operationen imidlertid vel overstået, fortæller han med en selfie fra sygesengen.

- Hofteoperation vel overstået. Nu venter festlige dage med krykker og morfin, skriver han til selfien, hvor han trods - eller måske netop på grund af - morfindøs har overskud til et lille smil.

Han fortæller endvidere, at han har været i gode hænder, for kirurgen, der har skiftet den dårlige hofte ud med en ny, har næsten 5.000 operationer bag sig.

Og han har i følge Qvortrup da også sit helt eget trademark, som han efterlader på sine patienter.

- Kirurgen, der snart runder sine 5.000 hofter, markerede inden operationen gerningsstedet med sit helt personlige tag, skriver han til det andet billede, hvor et dyneløfteri afslører en smiley på et bart stykke lår.

SE og HØR fangede Qvortrup forud for operationen, hvor han fortalte, at han ikke var nervøs for operationen, for han har allerede fået skiftet hoften i venstre side efter et slemt cykelstyrt i 2009.

Derfor vidste han også på forhånd, at en sådan hofteoperation ikke går stille for sig.

- Det er bestemt ikke finmekanik. Jeg ville sammenligne det lidt med at få et nyt køkken sat ind, sagde han forleden.

Nu står den på morfin, krykker og genoptræning de næste mange uger.

Sponsoreret indhold