Kendte21. december 2019

Henriette Zobel kæmpede med dæmoner: Et liv i sol og regn

Henriette Zobels tilværelse i overklassen havde sine skyggesider, som hun ikke var bange for at fortælle om.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/henriette_zobel_mr.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Nederlagene og modstanden i livet fyldte meget i Henriette Zobels sidste leveår, men den livskraftige kvinde viste gang på gang, at hun ikke bare gav op.

Det var tydeligt, da hun ellers så ud til at have ramt bunden i 2017, da hun blev dømt for at have kørt bil med en vanvittig promille på 2,26. I stedet for at gemme sig tog hun ansvar for situationen og fortalte hele omverdenen, at hun havde et alvorligt alkoholproblem – og at hun kæmpede for at gøre noget ved det.

Kort tid efter holdt hun sågar foredrag om kampen mod alkoholismen. For Henriette Zobel var vant til at kæmpe sig frem.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zobel_mho2.jpg
 (Foto: Martin Høien)

To gange blev Henriette og Peter Zobel gift – og to gange blev de skilt. Men selv efter den sidste skilsmisse i 2004 forblev parret tætte. – Peter var manden i mit liv. Jeg elsker ham. Jeg savner ham. Han var det mest spændende menneske i hele verden, sagde hun efter eksmandens død. (Foto: Martin Høien)

Forblændet af guru

I mange år havde den altid opsigtsvækkende kvinde verden for sine fødder. Men før hun turnerede Europa tyndt som eftertragtet model og giftede sig med en af landets fornemste rigmænd, var den utilpassede Henriette på børnehjem, fordi hun ikke kunne håndteres af forældrene.

Til gengæld fandt hun styrke i det spirituelle liv – ikke mindst efter mødet med den indiske kvindelige guru Gurumayi.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zobel_jeppe_michael_jensen.jpg
 (Foto: Jeppe Michael Jensen)

Allerede i 70'erne begyndte Henriette at meditere, og hun underviste også andre i at leve et liv i spiritualitetens tegn. (Foto: Jeppe Michael Jensen)

– Hun ser det inderste i dig. Hun kan stille ind på dig, ligesom hun kan plotte ud, hvad der er sket steder, hvor hun ikke var fysisk, har Zobel fortalt i Berlingske.

Mistede nære venner

Alligevel ramte de sidste leveår hårdt. I 2011 måtte Zobel se sit elskede tøjfirma, Pureheart, gå konkurs, og en depression ramte lige derefter.

– Bare det at skulle ned og købe ind var en fuldstændig uoverskuelig opgave. Det var, som om det hele brændte sammen. Min lugte- og smagssans forsvandt. Jeg nedsmeltede og var bange for at dø. Det var virkeligt scary, fortalte hun til Magasinet Sundhed.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/zobel_mho_0.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Sammen med ægteskabet fulgte et par bonusdøtre, Sarah, 45, og Rigmor Zobel, 50. Men efterhånden gik det skævt i familien. Det blev tydeligt i 2017, da Henriette ikke blev inviteret til en familiefest. – Det er en i familien, som forsøger at lave rav i den. Det har stået på i mange år, fortalte Henriette til B.T. uden at uddybe, hvem den person var. Sarah Zobel har dog afvist, at det var hende, der blev sigtet mod. (Foto: Martin Høien)

I 2017 døde så hendes eksmand ad to omgange, Peter Zobel, i en alder af 81 år. "Min soulmate", som hun kaldte faderen til sine to børn, efterlod et stort savn, som prins Henrik heldigvis var god til at hjælpe hende videre med. De to talte i telefon dagligt – indtil prinsen et halvt år senere også sagde farvel til livet.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/lars_h_l.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Venner i kongehuset havde Henriette mange af – særligt prins Henrik, som hun holdt kontakt med til det sidste. – Han er så inspirerede og det mest empatiske menneske, jeg kender. Der har været skrevet så meget om hans sygdom – men det ser jeg ikke, når jeg er sammen med ham, skrev hun på Instagram. (Foto: Lars H. Laursen)

Bare halvandet år senere blev det Henriette Zobels tur efter 57 turbulente år.

Sponsoreret indhold