Henriette Zobel vidste ikke, hun skulle dø: Blev fundet død af familien

(Foto: Thomas Laursen)

Til det allersidste var Henriette Zobel fyldt med livsmod og ikke klar til at dø.

[node:advert-in-body]

Det fortæller hendes ven gennem mange år - og familiens præst - Flemming Pless til SE og HØR:

- Det var mange smerter den sidste periode, men Henriette var bestemt ikke klar til at dø, og hun var heller ikke afklaret med, at det ville ske.

- Hun havde talt meget om fremtiden, og hun havde troet, at hun snart skulle flytte ind i lejligheden på Frederiksberg, som hun havde fået for få dage siden, fortæller Flemming Pless til SE og HØR.

- Hun havde desuden talt om, at hun gerne ville ud og rejse med sin ven. Hun havde masser af fremtidsplaner.

[node:advert-in-body_2]

Mandag sov den tidligere model og jetsetter dog ind i sin lejlighed i Bredgade i København.

Flemming Pless fortæller, at han gerne vil holde privat, hvad der tog livet af Henriette Zobel.

- Men det var noget banalt, og hun havde været syg i en længere periode, fortæller Flemming Pless og tilføjer:

- Det var svært for hende at være syg. Hun var jo vant til at kunne alt selv og springe ud af sengen klokken 7 om morgenen, hvis det var det, hun ville. Det var svært for hende ikke at kunne det samme, fortæller præsten.

Henriette Zobel efterlader sig to voksne sønner, Alexander og Nicolai, som hun fik med erhvervsmanden Peter Zobel.

Fundet død i lejligheden

Det var familiemedlemmer, der fandt 57-årige Henriette Zobel død i lejligheden i Bredgade mandag eftermiddag.

- Der var ikke nogen til stede, da hun sov ind. Familien kom senere mandag eftermiddag for at kigge til hende, og der fandt de hende så død. Hun var stille og rolig afgået ved døden.

- Det er naturligvis hårdt for familien og særligt for hendes to sønner, der jo mistede deres far to år forinden, fortæller familiens præst, Flemming Pless, til SE og HØR.

Peter Zobel døde som 81-årig i 2017. 

Dødsfaldet ramte Henriette Zobel hårdt:

- Hun var meget ked af at miste Peter dengang. Det tog hårdt på hende, fortæller Flemming Pless til SE og HØR.

Artiklen fortsætter under billedet...

Nicolai Zobel (t.h.) med sin mor, Henriette, der gik bort i 2019, og sin storebror, Alexander (t.v.).

Alexander og Nicolai med deres nu afdøde mor. Foto: Aller Media

Allerede som helt ung gjorde Henriette Zobel sig bemærket.

I sine unge dage havde hun stor succes som model og arbejdede både i London, Milano og Paris.

Senere fik hun også job som designer, og så stod hun også bag tøjfirmaet Pureheart i 2002 - et firma, der dog gik konkurs ni år senere.

MINDFULNESS OG MEDITATION

I de seneste år nærede Henriette Zobel en stor interesse for den spirituelle verden, og hun kastede sig derfor med stor ildhu og glæde over både yoga, meditation og mindfulness.

Det var ikke kun et område, hun dyrkede for og af egen interesse – Henriette Zobel underviste således også i blandt andet meditation og mindfulness, ligesom hun også holdt kurser og foredrag om emnet.

- Det spirituelle fyldte altid meget for Henriette. Hun var altid på vej mod det spirituelle, fortæller familiens præst.

- Jeg har været samlet med sønnerne her til aften i præstegården, hvor vi har talt om dødsfaldet, og hvad der nu venter os den kommende tid i forhold til et sidste farvel. 

- Vi havde jo ikke regnet med, at Henriette ville dø - det havde hun heller ikke selv - så derfor havde vi ikke snakket om, hvordan hun gerne ville sendes afsted - om hun ville sendes afsted som en royal, eller om det snarere skulle være et stille farvel.

- Det er det, som vi nu skal til at tale om og have planlagt, fortæller Flemming Pless til SE og HØR.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close