Kendte 22. august

Helsingørs borgmester overvejer fremtiden for Simon Spies Plads

Den konservative borgmester i Helsingør Kommune skal nu i samarbejde med byrådet og borgerne overveje, hvad der skal ske med navnet på pladsen, der er opkaldt efter det berømte bysbarn
Simon Spies Plads i midten af Helsingør. Springvandet, der står centralt på pladsen, er skænket af rejsekongens egen fond i starten af 90'erne.  

Simon Spies Plads i midten af Helsingør. Springvandet, der står centralt på pladsen, er skænket af rejsekongens egen fond i starten af 90'erne.  

Foto: Ritzau Scanpix

Hovederne bliver lagt i blød i Helsingør Kommune. 

For den excentriske - og altså nu ret så omdebatterede - levemand, Simon Spies er født i byen, og har i adskillige år lagt navn til en plads i centrum. 

Men efter dokumentaren om rejserigmandens meget unge "morgenbolledamer", bliver navnet på pladsen i hans fødeby genovervejet. 

Benedikte Kiær (K), borgmester i Helsingør, indrømmer til at starte med, at Simon Spies Plads ikke var blevet opkaldt efter Spies, hvis den skulle navngives i dag.

Kræver en snak

Hendes egen holdning til, om pladsens navn skal ændres, vil hun endnu ikke ud med. Men hun starter nu dialogen med borgere og byråd om, hvad der skal ske.

- Jeg har selvfølgelig en holdning til det, og der er ingen tvivl om, at jeg bliver meget påvirket af de ting, der kommer frem i denne dokumentar.

Heidi, en af de unge piger, der omtales i dokumentaren. Hun var hos Simon Spies fra hun var 15 til hun fyldte 18 år. Det er Heidis søster, Anika Barkan, der fortæller om hende i "Spies og morgenbolledamerne"

 

Foto: Laudpeople, DR

- Da de ting, der er kommet frem, skete, var det ulovligt. Så jeg synes, det kalder på, at vi tager en snak med hinanden om og en dialog med borgerne om, hvad vi gør her. Skal denne plads blive ved med at være navngivet efter Simon Spies?

I en dokumentar fortæller tidligere ansatte under Simon Spies i 60'erne og 70'erne om, hvordan Spies betalte dem for sex og for at få lov at udøve voldshandlinger mod dem, mens de var helt unge.

Pladsen har heddet Simon Spies Plads siden 1993, knap ti år efter at han døde. Men det kan altså på et tidspunkt ændre sig. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Før hed den Svingelport Plads, men Simon Spies Fonden donerede en million kroner til at få den ombygget, og derpå blev den opkaldt efter rejsekongen, som voksede op tæt ved pladsen.

Vi skal hele vejen rundt

Benedikte Kiær fremhæver, at det i vore dage ofte diskuteres, om eksempelvis statuer af historiske personer skal fjernes, eller at gader ikke længere skal være opkaldt efter dem.

Men denne sag adskiller sig, mener hun:

- De ting, der kommer frem i dokumentaren, er sådan set sket i vores samtid. Det var også ulovligt, da det skete, og det har også en betydning.

Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, overvejer nu, om pladsen i byen skal have et andet navn. 

Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix

Der kan dog gå lidt tid, før der kommer en afklaring på, om Simon Spies Plads skal omdøbes, siger hun.

- Vi skal hele vejen rundt, og det skal have sit udspring fra det udvalg, der har ansvar for at komme med forslag til disse navne, siger Benedikte Kiær.

Sponsoreret indhold