Kendte 21. maj

Heicks ægteskab knirkede: Så en anden mand

Midt i afmagten over ægtemanden ­Jespers ulykke mødte Annette en anden – og for en kort stund lod hun sig rive med
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Da hendes mand, Jesper Vollmer fik knust en nakkehvirvel i en forfærdelig badeulykke i Thailand i 2015, og efterfølgende sad i kørestol og var igennem et langt genoptræningsforløb stod Annette Heick alene med at få hverdagen i familien til at fungere.

Hun var den, der handlede ind, betalte regninger, huggede brænde og hjalp børnene med lektier, og bakkede selvfølgelig sin syge mand op.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Martin Høien)

Entertaineren Annette Heick, 50, fortæller ærligt om den sværeste periode i hendes ægteskab: Da hun mødte en anden. (Foto: Martin Høien)

Der var bare ikke rigtig nogen, der gav Annette omsorg, selv om hun havde brug for det, så hun opbyggede en vrede over for Jesper.

Midt i vreden og afmagten mødte den 50-årige sanger og entertainer en anden mand.

Det fortæller hun til Alt For Damerne, ligesom hun skriver om det i sin selvbiografi “Datteren”.

- Den dag jeg blev mødt af et menneske, der så mig i øjnene og spurgte, hvordan jeg egentlig selv havde det, føltes det som at blive sprættet op.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Dan Mariegaard)

Annette og Jesper sammen med deres drenge Eliot på 18 og Storm på 13 år samt hendes forældre, Keld, 76 og Hilda, 75. (Foto: Dan Mariegaard)

Alene det at blive set, ikke som en forsørger eller som en hjemmesygeplejerske, men blive set som en kvinde, gav anledning til tanker, som ikke klæder noget ægteskab, skriver Annette.

Følte sig fej

I sin bog fortæller Heick, at mødet med den anden mand i momenter gjorde, at hun turde være lillebitte og skrøbelig.

- Og det var svært ikke at forveksle den lettelse, det var, med forelskelse. Jeg mødte en fremstrakt hånd, som jeg greb.

Jeg øste ud af mit hjerte, mens jeg balancerede på min planke og mærkede, hvordan det gav mig fodfæste for en stund.

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Martin Høien)

I sin bog “Datteren” beskriver den folkekære skuespiller og sanger om, da hun midt i den sværeste tid mødte en anden mand. (Foto: Martin Høien)

- Jeg klagede aldrig over Jesper. Men jeg tillod mig at åbne op for sorg og håb, latter og fortvivlelse.

Jeg mærkede små gys af lykke over at kunne drømme mig et andet sted hen.

Åh, det føltes rart. Men jeg vidste jo godt, at jeg var fej, hvis jeg kun tænkte på at redde mig selv, skriver hun.

“Du er ikke min”

Forholdet nåede aldrig for alvor at udvikle sig, for den mand, hun havde mødt stoppede det.

Han sagde til mig: “Hør her, jeg kan ikke blive din, for du er ikke min, og der er noget, du skal have styr på.”

Artiklen fortsætter under billedet ...

(Foto: Jesper Sunesen)

Annette Heick og kokken Jesper Vollmer, 48, genfandt hinanden efter en meget svær periode, hvor Jesper sad i kørestol efter en badeulykke, og Annette følte sig svigtet. (Foto: Jesper Sunesen)

Av! Men det var samtidig også det mest respektfulde, jeg nærmest kan komme i tanker om.

Han var ikke bundet op på noget eller nogen, han havde ikke behøvet at bekymre sig. Men han ville ikke starte noget op, der begyndte på den måde. Så ville han hellere undvære, fortæller hun til Alt For Damerne.

Overkommer alt sammen

Annette valgte sit ægteskab og at blive og kæmpe for det.

Et års tid efter fortalte hun Jesper det hele – og i dag er parret for længst forbi det.

- Vi har det dejligste forhold i dag, og vi overkommer alt sammen. Vores forhold er en klippe, som står solidt under hele vores lille familie, lyder det i dag fra Annette Heick til SE og HØR.

Sponsoreret indhold