Streaming8. december 2021

HBO har brugt 200 mio. kr. på noget, du aldrig kommer til at se

SE og HØR STREAMING: Der bliver kastet voldsomt mange penge efter at få liv i "Game of Thrones"-eventyret på HBO. Nogle af pengene bliver dog hældt ud med badevandet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Der bliver bestemt ikke lagt små budgetter, når det diskuteres, hvor mange penge, der skal smides efter genoplivningen af "Game of Thrones"-franchisen.

Den hyperpopulære kultserie, der så dagens lys i 2011 og sluttede med et brag af en flad finale i 2019, har nemlig en ny serie på vej i form af "House of the Dragon", der endnu en gang følger de store familiehuse i Westeros.

Det er dog ikke det eneste "Game of Thrones"-projekt, HBO har forsøgt at sætte i søen.

"The Crown"-stjernen Matt Smith (th.) spiller rollen som Daemon Targaryen i den kommende "Game of Thrones"-serie "House ot the Dragon". 
"The Crown"-stjernen Matt Smith (th.) spiller rollen som Daemon Targaryen i den kommende "Game of Thrones"-serie "House ot the Dragon".
 Foto: HBO Max

Streaminggiganten begyndte tilbage i 2018 at arbejde på en spinoff-serie, der blandt andet skulle byde på Naomi Watts på rollelisten. Hun var da også ud og fortælle fans, at de bestemt ikke ville blive skuffede, når de fik den nye serie at se.

Watts kaldte både projektet for "spændende" og "intimiderende" og slog over for AP fast, at det var et fantastisk hold af mennesker, der var blevet sat sammen for at lave den kommende serie.

Men helt så fantastisk skulle det vise sig, at det altså ikke var. I oktober 2019 kunne HBO nemlig meddele, at serien var blevet droppet, selvom der var blevet brugt et svimlende millionbeløb på at indspille seriens pilotafsnit.

- De havde brugt mere end 30 mio. dollars (200 mio. kr.) på en "Game of Thrones"-prequel pilot, som var i produktion, da jeg kom ombord, fortæller den tidligere WarnerMedia-direktør Bob Greenblatt i bogen "Tinderbox", der handler om HBO's tv-eventyr gennem tiden.

Kit Harington og Emilia Clarke spillede hovedrollerne i HBO-serien "Game of Thrones". Fans skal dog ikke forvente et gensyn med hverken Jon Snow eller Khaalesi. "House of the Dragon" foregår nemlig 200 år tidligere.
Kit Harington og Emilia Clarke spillede hovedrollerne i HBO-serien "Game of Thrones". Fans skal dog ikke forvente et gensyn med hverken Jon Snow eller Khaalesi. "House of the Dragon" foregår nemlig 200 år tidligere.
 Foto: HBO Max

- Og da jeg så en del af afsnittet et par måneder, efter jeg kom, sagde jeg til Casey Bloys (indholdschef hos HBO, red.): 'Det her fungerer bare ikke, og jeg synes ikke, det leverer i forhold til den originale serie'. Og han var ikke uenig, hvilket var en lettelse.

Således formåede man at hælde hundredevis af millioner lige ud af vindet, men mon ikke det går.

Næste år forventes det nemlig, at den længe ventede "House of the Dragon"-serie får premiere, og hvis man skal stole på den trailer, der allerede er udkommet, så ser det særdeles lovende ud.

Se traileren til "House of the Dragon" i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold