Kendte8. marts 2023

Hayden Panettiere afslører: Har fået opereret brysterne mindre

Hollywood-stjernen afslører, at hun har fået fikset forlygterne
Her ses Hayden Panettiere på den røde løber i 2016. nbsp;
Her ses Hayden Panettiere på den røde løber i 2016.
 Foto: Mark Ralston/AFP/Ritzau Scanpix

Den 33-årige skuespiller Hayden Panettiere står knivskarpt på forsiden af denne måneds Women's Health.

Og i det tilhørende interview inde i magasinet fortæller "Heroes"-stjernen om sit livs op- og nedture. Blandt andet afslører hun, at hun i november 2022 har fået foretaget en brystreduktion.

Tilbage i 2014 blev Panettiere mor for første gang. Siden brast forholdet til faderen, den ukrainske bokser Wladimir Klitschko, og han fik den fulde forældremyndighed over datteren Kaya, fordi hun kæmpede med et misbrug og en efterfødselsreaktion.

Men nu er skuespilleren tilbage i topform – blandt andet med et nyt frontparti.

– Det føltes ikke som, at min krop tilhørte mig, forklarer hun til det amerikanske magasin og tilføjer:

– Jeg synes ikke, der er noget galt i, at man gerne vil justere noget, så man får mere selvtillid. Det er alt, jeg har at sige om det. Min selvtillid er vendt tilbage.

Panettiere er nu ude af sit misbrug og er snart aktuel i "Scream VI", som har dansk premiere 30. marts, og hun kan i den grad identificere sig med sin karakter Kirby Reed:

– Hun har haft et traume, som ændrede hende. Det er naturligvis noget, jeg kan relatere til, fortæller hun til magasinet.

Sponsoreret indhold