Harry Styles: Hvis One Direction skulle lave ny musik ...

Foto: MEGA

Harry Styles er ikke afvisende over for idéen om at samle One Direction igen.

I et nyt interview med Rolling Stones, hvis forside han pryder, bliver Harry Styles spurgt, om der er mulighed for, at han igen vil arbejde sammen med gruppen om fremtidig musik.

- Jeg tror ikke, jeg nogensinde ville sige, at jeg aldrig ville gøre det igen, for det er ikke sådan, jeg har det, fortæller Harry Styles i interviewet.

Han forklarer, at døren altid vil stå lidt på klem for en genforening, selv om One Direction lader til at være gået i opløsning for altid.

- Selv i diskussioner er der altid en gensidig respekt for hinanden. - vi gjorde den her virkelig fede ting sammen, og det vil vi altid have. Det er for vigtigt for mig til, at jeg nogensinde bare kan sige "det er ovre". Men hvis det sker, så vil det ske af de rigtige grunde, siger stjernen.

- Hvis der er et tidspunkt, hvor vi alle sammen virkelig gerne vil gøre det, så er det der, vi skal gøre det, for jeg tror ikke, det skal være af nogen anden grund, end at vi alle sammen har det sådan "Hey, det her var virkelig sjovt. Vi burde gøre det igen".

"Sign of the times"-sangeren udgav sit soloalbum i 2017, men han er stadig stolt af at have været en del af One Direction.

- Der sker ofte det, når man kommer ud af en gruppe, at man siger "det var ikke mig, jeg blev holdt tilbage". Men One Direction var mig. Og jeg føler overhovedet ikke, jeg blev holdt tilbage. Det var så sjovt. Hvis jeg ikke nød det, så havde jeg ikke gjort det. Det er jo ikke, fordi jeg blev bundet fast til en radiator, joker Harry Styles.

Men hey, Harry? Vi synes, One Direction var virkelig sjovt, I burde gøre det igen!

Okay, spøg til side. Stjernen afslører nemlig også, hvad vi kan forvente af det længeventede andet album fra ham som soloartist.

- Det handler kun om at have sex og føle sig trist, fortæller han.

Så det er altså, hvad der kom ud af at tage svampe i studiet ...

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close