Se billedet: Hotte Harry smider trøjen på saftigt forsidefoto

Foto: MEGA

Regnvejret bliver hyppigere, blæsten tager til, og striktrøjen hives frem fra gemmerne.

Det er koldt at nærme sig september, og måske netop derfor har magasinet Rolling Stone besluttet sig for at skrue lidt ekstra op for temperaturen i det kommende nummer.

Forsiden af magasinets septemberudgave er nemlig prydet af et foto af Harry Styles, og stjernen ser ud til at have det lige så varmt, som vi får det, når vi kigger på billedet.

Han poserer nemlig topløs på coveret, som Rolling Stone har teaset for på magasinets Instagram-profil.

- Sex, psykedelika og berømmelsens hemmeligheder, står der henover forsiden som teaser for bladets interview med stjernen.

Rolling Stones septembernummer udkommer 3. september, og med sådan en hovedhistorie kan vi måske forvente, at Harry Styles endelig snart kommer med noget mere musik.

Sangeren har ikke udgivet noget siden sin solodebut i foråret 2017.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close