Kendte1. november 2019

Harry Styles er i København

Den verdenskendte musiker Harry Styles er i København, så der er altså chance for at løbe ind i den mørkhårede charmør i weekenden
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-01_kl._09.41.28.png
 (Foto: MEGA)

Er du vild med Harry Styles? Ja, så er der god grund til at sætte kursen mod den danske hovedstad, hvis du da ikke allerede er så heldig at være dér.

For den 25-årige britiske storcharmør, der tidligere hittede i One Direction, er nemlig i København i denne weekend.

Det afslørede han i går på YouTube.

Her medvirkede ”Sign of the times”-sangeren i et interview med Hits Radio til en snak om, hvor ”hårdt” det er at se godt ud. Under interviewet befandt Harry Styles sig i en bil, hvilket fik journalisten til at spørge, hvor han var på vej hen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/skaermbillede_2019-11-01_kl._09.42.13.png
 (Foto: MEGA)

Der er god sandsynlighed for at rende ind i denne flotte fyr i weekenden - hvert fald hvis du opholder dig i København. Foto: MEGA

- Jeg er på vej til København, lød svaret fra Harry Styles torsdag.

Han afslørede dog ikke, hvad der bringer ham til vores skønne hovedstad – eller præcis hvor i København han vil opholde sig eller bo.

Så du skal altså holde øjne og ører åbne.

Har du set Harry Styles i København – eller har du billeder af ham? Så skriv til web@seoghoer.dk!

Sidst Harry Styles var i København, var i marts sidste år, hvor han optrådte foran 11.500 fans i Royal Arena.

Se interviewet med Harry Styles herunder. Det er cirka 40 sekunder inde i videoen, at han afslører, at han er på vej mod den danske hovedstad.

Sponsoreret indhold