Kendte16. december 2015

Hanne skrev surt toiletrulle-brev til Føtex – nu griner alle

Danske Hanne er for tiden ikke glad for at handle i Føtex. Tirsdag lagde fruen således et ”vredt” Facebook-brev på supermarkedets Facebook-side. Hanne havde dog nok ikke regnet med, at hendes brev ville blive delt så mange gange
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/masket_hanne_ny.jpg
 (Foto: Martin Winther)

Kender du dét, når man står i Føtex med 100 ruller toiletpapir i indkøbskurven, og der slet ikke er nogen service? Og kender du dét, at det i stedet for er alle ”udlændinge”, der får topservice?

Tja, det problem har du nok ikke stået i mange gange. Men det har danske Hanne altså. Og derfor farede hun tirsdag eftermiddag til tasterne, hvor hun forfattede et lettere surt brev på Føtex’ Facebook-side.

- Hej, Føtex jeg har lagt mærke til at i ikke tager hensyn til os danskere når vi fx. Står i kø, det tager nærmest evigheder når i hjælper os danskere,, Imodsætningsforhold til muslimerne, dem kan i godt lide når du køber 100 toliet ruller. Og vi danskere skal stå der og vente. Vågn op Danmark det kan da ikke passe. Håber i vil se på problemet Mvh Hanne.

Brevet blev – måske ganske forventet – straks genstand for masser af opmærksomhed. Hendes brev er således blev kommenteret mere end 5.000 gange, lige som det er blevet delt over 600 gange.

https://imgix.seoghoer.dk/hanne_mnklfgd.jpg
 Foto: Facebook/Føtex

Og langt de fleste har kun smil eller grin at give til Hanne og hendes problem med både toiletruller og manglende service.

Flere skriver således på Føtex’ Facebookside, at de nu vil starte en indsamling, så Hanne aldrig mere får behov for at sætte fødder i Føtex, mens andre har oprettet et hashtag (#prayforhanne) for at sætte fokus på Hanne og de 100 ruller toiletpapir.

- Jeg har startet en ny indsamling til fordel for Hanne. Du kan selv vælge om du vil give et smil eller en toiletrulle. ‪#‎PrayForHanne, skriver Karina.

- Hanne pas på hvis du nærmer dig min lokale Føtex. Jeg skal købe toilet ruller imorgen. Og det tager lang tid, skriver Mads.

- Hej Føtex. Jeg synes at det er for dårligt at I kan finde på at lave tilbud på 100 toilet ruller mens vi er i Kairo. Nu kan alle danskere i Danmark købe rullerne og os andre må vente! Håber at I vil gøre noget ved problemet, specielt fordi her i Kairo bruger man ikke papir!, skriver Ali.

- Skal vi ikke starte en indsamling til Hanne. Kan se hun har fødselsdag juleaften. Hun fortjener en gave af alle danskerne i form af et forbrug af toilet ruller resten af livet. Hvem er friske?? #‎prayforHanne, spørger Mads.

Vi håber alle, at Hanne får hjælp, næste gang hun står med 100 toiletruller i favnen i Føtex.

Sponsoreret indhold