
Han skal kulegrave Katherine Diez: Hvor meget har hun snydt?

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk
LÆS OGSÅ: Her har Katherine Diez gjort sig bemærket før
Plagiatsagen strammer til for influencer og selvudnævnt kopist Katherine Diez.
For den sidste sten er ikke vendt i sagen, selvom hun forleden meget detaljeret forklarede, hvordan hun på grund af fejl, sjusk og "alternative arbejdsmetoder".
Berlingske har nu givet en af Danmarks dygtigste graverjournalister, Niels Lykke Møller, frie tøjler til at dykke ned i sagen.
Han arbejder til daglig som journalist i TV 2's gravergruppe.
Nu skal han så afdække, om Diez' pen har været mere flyvsk, end godt er, i de tekster, Berlingske har lagt spalter til.
Det bliver spændende at se, hvilke kopier der gemmer sig i arkiverne.
Allerede nu har blandt andet modemagasinet Elle fjernet adskillige artikler, de frygter er kopier. En af dem er netop blevet afsløret som plagiat.

I fredags voksede sagen i øvrigt mod Katherine Diez, da SE og HØR som det første medie kunne afsløre, at Københavns Universitet intet kender til den grad i dansk, hun hidtil har pyntet sig med.
Trods adskillige henvendelser fra flere danske medier har Diez fortsat ikke svaret på, om hendes resultater fra universitet også er en "opdigtet virkelighed". Eller om der ligger en anden mere harmløs forklaring bag.