Kendte25. april 2023

Halsey afslører overraskende hudplejerutine: Brystmælk er det bedste

Sangerinden Halsey har tilføjet en særlig – og tilsyneladende afgørende – ingrediens til sin hudplejerutine
Haley i marts 2023 under modeuge i Paris
Sangerinderne Halsey og Avril Lavigne sad side om side med den danske danske model Josephine Skriver, da de deltog i Lanvin-mødeshow under Paris' modeuge i marts 2023.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

I juli 2021 kunne 28-årige Halsey kalde sig mere end bare verdensstjerne. "Without Me"-sangerinden kunne nemlig tilføje titlen som mor for første gang.

Og siden lille Ender Riley Aydin blev budt velkommen til verden, er der flere dele af Halseys rutiner, der har ændret sig.

– Generelt elsker jeg hyaluronsyre, siger hun i et interview med magasinet Nylon om sin hudplejerutine.

I interviewet afslører kvinden, der følges af 31 millioner på Instagram, at en ny ingrediens har sneget sig ind i hendes hudplejerutine

– Jeg har altid været meget bevidst om, hvad der kommer på min hud, men når din baby kysser dig eller putter sig op ad dig, bliver du hyperbevidst om, hvad du kommer i ansigtet, forklarer hun.

– Jeg begyndte at amme, og jeg fandt ud af, at brystmælk er den bedste ingrediens til din hudpleje, fordi det er fuld af antioxidanter og gode fedtstoffer og ting, som fremskynder helingsprocessen.

Det er tilsyneladende brystmælk, der får Halseys hud til at stråle som på billedet her.
Det er tilsyneladende brystmælk, der får Halseys hud til at stråle som på billedet her.
 Foto: Vianney Le Caer/Invision/AP

Halsey har fået Ender Riley Aydin sammen med manuskriptforfatteren Alev Aydin. Sangerinden delte for første gang billeder af sønnen på Instagram i januar 2022.

Det er uvist, hvor længe de to har dannet par. Rygterne om deres romance begyndte først at florere måneden op til, at parret offentliggjorde graviditet med deres første barn.

Sponsoreret indhold