

Mens i tusindvis af danskere fyres eller må dreje nøglen om i deres virksomhed, så kan Mascha Vang glæde sig over, at det sidste år gik ganske forrygende i hendes bloggervirksomhed.
Indtjeningen i Mascha Vang ApS. steg fra 2018 til 2019 fra 3 mio. til 3,7 mio. kr.

Efter udbetaling af løn - godt 50.000 kr. om måneden - samt afregning af skat og omkostninger, landede overskuddet i anpartsselskabet på knap 2,4 mio. kr.

Mascha Vang bruger millioner på lejlighed
Den 40-årige realitystjerne er eneste ansatte i firmaet, og i lighed med sidste år belønner hun også i år sin indsats med et udbytte på to millioner kroner, som kanaliseres hen i moderselskabet Mascha Vang Holding.
Pengetanken i moderselskabet er mere end velpolstret. Formuen var ved udgangen af 2019 på mere end 9,5 mio. kr.

Mascha Vang afslører: Tjener mere end kæresten
Mascha Vang, som er kæreste med jagerpiloten Troels Krohn-Dehli, og hendes syvårige datter Hollie Nolia bor i Kolding.
Tidligere på året købte Mascha en lejlighed i det indre København, så overnatninger i hovedstaden fremover bliver noget nemmere.