Kendte6. september 2022

Hård start på livet: Nu er Lotte Friis' datter døbt

I weekenden fik svømmestjernens datter endelig officielt sit navn
Lotte Friis og Christoffer Schnack
Lotte Friis og manden Christoffer Schnack blev i starten af juli forældre til en lille datter.
 Foto: Claus Fisker

Der er ingen tvivl om, at lille Andrea har haft en særdeles hård start på livet. Ikke nok med, at fødslen umiddelbart var vanskelig, så gik der heller ikke mere end 20 timer, før Lotte Friis og ægtemanden Christoffer Schnack fik en ganske nedslående melding.

Deres nyfødte datter led nemlig af den sjældne komplikation immunisering.

Heldigvis fik de nybagte forældre og lille Andrea lov til at komme hjem efter nogle dage på hospitalet – og nu, små to måneder senere, har hun fået sit navn:

- I går fik vores Andrea officielt sit navn. For Christoffer Schnack og mig var det en dag fyldt med kærlighed, skriver Lotte Friis i et opslag på Instagram, hvor hun desuden deler en række fotos fra den store dag i kirken.

- Kærlighed til hinanden, kærlighed til vores datter og kærlighed til familie og venner, der kom fra nær og fjern for at fejre vores lille pige, lyder det videre.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

Inden udskrivelsen fra hospitalet skulle Andrea have foretaget en masse blodprøver, så man kunne sikre sig, at hun var rask.

Og noget tyder da heldigvis på, at alt er i den skønneste orden. For seks uger siden delte svømmeren nemlig den lykkelige nyhed, at lille Andrea var blevet raskmeldt fra hospitalet.

Se hele Instagram-opslaget nedenfor.

Sponsoreret indhold