Kendte30. november 2019

Håndboldkvinderne klar til kamp: Indtager Japan

For første gang har Stine Jørgensen og co. mulighed for at lege turister under en slutrunde.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/go.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Lørdag går det endnu en gang løs for de danske håndboldkvinder, der skal forsvare de rød-hvide farver ved verdensmesterskaberne. Men noget er ikke, som det plejer.

For første gang siden 2009 spilles kampene i Asien – nærmere bestemt Japan, og det giver en række udfordringer. Tidsforskellen ikke mindst. For fansene betyder det, at de må tænde for fjernsynet klokken 12.30 for at se de danske kampe, og for spillerne har det betydet, at de er taget af sted på den 22 timer lange rejse i meget god tid for at slippe af med jetlag før lørdagens åbningskamp mod Australien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haandboldkvinderne_go_4.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

SE og HØR mødte Stine Jørgensen dagen før den 22 timer lange rejse til Okinawa. Også tv-kanalerne hev i spilleren med 140 landskampe. (Foto: Gregers Overvad)

Tip fra manden

Det betyder også, at landstræner Klavs Bruun Jørgensen, 45, har givet spillerne tid til at få set lidt af Solens rige, før bolden skal kastes i Okinawa.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haandboldkvinderne_go_3.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Danmarks nummer 13, Simone Böhme, nåede kun et lynvisit i Danmark, før turen gik til Japan. Den 28-årige fløjspiller suser til daglig rundt i de ungarske håndboldhaller for klubben Siófok, men nyder tydeligvis at kunne tale dansk med sin tidligere Viborg-holdkammerat Stine Bodholt, 29. – Det, jeg savner mest ved Danmark, er fiskefilet med remoulade, fortæller Simone. (Foto: Gregers Overvad)

Heldigvis har holdets anfører, Stine Jørgensen, en erfaren rejseguide, når det kommer til Østen, derhjemme. Hendes mand, Jan Ø. Jørgensen, er blandt verdens bedste badmintonspillere og besøger derfor ofte Japan for at spille turneringer.

– Han har mange tip – både når det gælder alt sådan noget som jetlag, men også hvad angår mad. Når han rejser, skal han selv ud og købe mad, så han er ret godt kendt i den japanske madkultur.

– Han er rigtig glad for sushi og ramen og den japanske mad i det hele taget. Vi får det også derhjemme en gang imellem, fortæller 29-årige Stine Jørgensen, der da også bliver glad, når gemalen beslutter, at menuen er japansk.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/jan_oe_joergensen_lars_h_laursen.jpg
 (Foto: Lars H. Laursen)

Stine Jørgensens mand siden 2017, Jan Ø. Jørgensen, 31, har gode tip til håndboldturen til Asien. På billedet har han været med til at vinde guld ved hold-VM i Kina i 2016. (Foto: Lars H. Laursen)

Vant til distancen

Uheldigvis er der ikke en stor turnering i Asien, som Jan skal deltage i, mens håndbolddamerne knokler i Japan, så parret må som så mange gange før leve i ugevis med en afstand på 9.000 kilometer og en tidsforskel på otte timer.

– Det tager vi meget stille og roligt. Vi prøver at fange hinanden, mens vi begge er vågne, men vi har ikke aftaler om, hvornår det skal være, siger Odense-backen, der ofte må savne sin mand, fordi både hun og han rejser meget rundt for at spille.

– Vi har både en lejlighed i Odense og i København, så vi prøver hele tiden at strikke vores skemaer sammen, alt efter hvem der har kampe, og hvem der skal af sted. Sådan har vores liv altid været, og vi tænker egentlig ikke så meget over det, siger landsholdsanføreren, der ikke har lagt store planer for fremtiden endnu.

​Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/haandboldkvinderne_go_2.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Det er tydeligt, at de udvalgte 16 spillere nyder hinandens selskab. Forhåbentlig vil Freja Cohrt, 25, og Mie Højlund, 22, score lige så meget i Japan, som de griner. (Foto: Gregers Overvad)

Kontrakten i Odense udløber til sommer, så måske ser tilværelsen helt anderledes ud til næste efterår.

Så langt tænker venstrebacken ikke endnu – først og fremmest har hun nu fokus på sin niende landsholdsslutrunde.

– Selv om det er lang tid at bruge væk fra manden og familien, er det her det største at være med til. Og heldigvis har vi det rigtig godt på holdet, og vi er heldigvis gode til at bruge tid sammen, og det gør oplevelsen sjovere, siger Jørgensen, der håber på at kunne tage tilbage til Japan næste år, hvor Tokyo er værter for OL.

Sponsoreret indhold