Kendte9 timer siden

Gypsy-Rose Blanchard afslører: Derfor vil vi igennem fertilitetsbehandling

Gypsy Rose Blanchard, der blev idømt 10 års fængsel for sin rolle i drabet på sin egen mor, fortæller, at der er en ganske særlig grund til, at hun og kæresten vil benytte fertilitetsbehandling til barn nummer to
Gypsy Rose Blanchard, der blev idømt 10 års fængsel for sin rolle i drabet på sin egen mor, fortæller, at der er en ganske særlig grund til, at hun og kæresten vil benytte fertilitetsbehandling til barn nummer to
Gypsy Rose Blanchard, der blev idømt 10 års fængsel for sin rolle i drabet på sin egen mor, fortæller, at der er en ganske særlig grund til, at hun og kæresten vil benytte fertilitetsbehandling til barn nummer to
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Gypsy Rose Blanchard har født - på ganske særlig dag

De blev forældre på naturlig vis kort før nytår – men vil Gypsy Rose Blanchard og hendes kæreste Ken Urker udvide familien med baby nummer to, vil den lille ny komme til verden på en lidt anden måde.

33-årige Gypsy Rose Blanchard – der blev idømt 10 års fængsel for sin rolle i drabet på sin egen mor – fortæller ifølge People i Tori Spelling-podcasten misSPELLING, at de vil benytte sig af fertilitetsbehandling til barn nummer to.

Helt konkret vil parret benytte den såkaldte IVF-behandling, hvor befrugtningen af æg og sædceller sker uden for kroppen i et laboratorium. Her kan man undervejs undersøge og frasortere eventuelle syge æg.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-01-02/Skaermbillede-2025-01-02-kl.-14.00.12.png
Gypsy Rose Blanchard, der blev idømt 10 års fængsel for sin rolle i drabet på sin egen mor, blev mor for første gang kort før nytår.
 Foto: Privat

Årsagen er, at Gypsy Rose Blanchard har en sjælden genfejl, som hun kan føre videre til sit barn.

- Vi vil gøre brug af IVF næste gang, for den sygdom, jeg faktisk har, kaldes mikrodeletion 1q21.1, siger hun ifølge People i podcasten og tilføjer:

- Det er faktisk bare et langt ord for, at jeg mangler en lille del af det første kromosom.

Denne type genfejl kan føre til varierende grader af udviklingsforsinkelser, intellektuelle vanskeligheder og i sjældne tilfælde psykiske lidelser som autisme eller skizofreni.

NEW YORK, NY- JANUARY 5: Gypsy Rose Blanchard seen at The View in New York City on January 5, 2024. Credit: RW/MediaPunch /IPX
Gypsy Rose Blanchard fotograferet i januar sidste år.
 Foto: Rw/AP/Ritzau Scanpix

Da genfejlen altså er arvelig, er der en risiko for, at den amerikanske kvinde ville føre det videre til sine børn. Risikoen er 50 procent, fortæller hun i podcasten.

- Aurora (parrets lille datter, red.) er blevet testet, og svaret var negativt, heldigvis. Så det er ikke blevet ført videre til hende. Men for en sikkerheds skyld vil vi bruge IVF til vores næste, fortæller Gypsy Rose Blanchard i podcasten.

Gypsy Rose Blanchard fødte parrets første barn, datteren Aura, på en ganske særlig mærkedag: Den 28. december 2024 var det således præcis et år siden, at hun blev løsladt fra fængslet.

Her nåede hun at afsone syv år ud af en ti år lang fængselsdom, som hun fik for at have medvirket til at slå sin mor ihjel tilbage i 2015.

Den dengang 23-årige kvinde havde på bestialsk vis overtalt sin daværende kæreste til at stikke moderen ihjel i hjemmet i Springfield, Missouri.

Gypsy Rose Blanchard gennemgik utallige pinefulde undersøgelser, fordi moderen havde det sjældne lidelse Münchausens syndrom by proxy.
Gypsy Rose Blanchard gennemgik utallige pinefulde undersøgelser, fordi moderen havde det sjældne lidelse Münchausens syndrom by proxy.
 Foto: Nipi/Backgrid/Ritzau Scanpix

Den opsigtsvækkende historie blev udrullet i den rystende HBO-dokumentar ”Mommy dead and dearest”, der fortæller historien om, hvordan Gypsy gennemgik utallige pinefulde undersøgelser, fordi moderen havde det sjældne lidelse Münchausens syndrom by proxy.

Syndromet betød, at moderen opdigtede sygdomme hos sin datter for selv at få anerkendelse og opmærksomhed. Efter flere års pinefulde undersøgelser og operationer opdagede Gypsy, at hun slet ikke var syg, og herefter overtalte hun sin daværende kæreste til at stikke moderen ihjel.

Gypsy Rose Blanchard fik 10 års fængsel for sin rolle i mordet, mens hendes daværende kæreste blev idømt livstid.

Sponsoreret indhold