Gustav Salinas forklarer: Derfor fandt ekskæresten elsket halskæde

LÆS OGSÅ: ”Love Island”-Silke i sorg inden fødslen
Mandag var noget af en rutsjebanetur for Gustav Salinas, der først udlovede en dusør på hele 35.000 kroner for en mistet halskæde, for sidenhen at trække dusøren tilbage, da halskæden aldrig for alvor var forsvundet.
I stedet var den røget en tur i vaskemaskinen, hvilket Salinas ekskæreste, Niels ”Mulle” Giodo, opdagede.
Skulle man, grundet finderen, få den ide, at parret igen er sammen, så kan man dog godt tro om igen.
Det forklarer Gustav Salinas til SE og HØR tirsdag aften, hvor der er premiere på ”Avatar: Fire and Ash” i Vue på Fisketorvet.
- Vi arbejder sammen inde på Amaliegade. Jeg har kontor der, og vasker tøj der en gang imellem. Vi er ikke sammen nej, lyder det fra den tidligere realitystjerne.
Niels og Gustav gik fra hinanden i 2023.
I år valgte Gustav Salinas så at indsætte ekskæresten som direktør for sin virksomhed Salinas Slik, som Niels ”Mulle” Giodo havde været en del af før.
Den forsvunde halskæde har en stor affektionsværdi for Gustav Salinas, da det med hans egne ord er det eneste, han har arvet fra min mormor.
Og selv om hun nu slipper for at betale de 35.000 kroner, så kan Niels godt se frem til en findeløn af en art.
- Han skal have noget stort, siger Gustav Salinas.