Kendte13. december 2021

Gustav Salinas bryder helt sammen: Har dårlig samvittighed

Garvede realityfans er stensikkert med på, at Gustav Salinas mormor betyder noget helt særligt. Og det er da også netop hende, der er årsag til, at fitnessguruen ikke kan holde tårerne tilbage
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Den 31-årige tidligere realitystjerne har aldrig lagt skjul på, at hans elskede mormor har en helt særlig plads i hans hjerte.

Gustavs 94-årige mormor bor i dag på plejehjem. Og det er således tydeligt, at alderen har sat sine spor i den ældre kvinde, der blandt andet har svært ved at huske.

Og det er blandt andet mormorens ændring i personligheden, der gør det ekstra svært for hr. Salinas.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/gustav_-_klar_til_boern.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Gustav Salinas er ganske tæt knyttet til sin mormor, der i dag bor på plejehjem. Foto: Mikael Rieck

Det sætter han ord på i et opslag på instagram, som han således deler med sine mere end 200.000 følgere:

- Normalt græder jeg aldrig. Men i går kunne jeg simpelthen ikke lade være med at græde. Jeg græd, fordi jeg altid plejer at kunne styre alt i mit liv, for jeg har altid lært, at hvis man arbejder hårdt for tingene, så skal tingene nok lykkes for en, lyder begyndelsen af opslaget, hvor Gustav Salinas desuden deler et foto af sig selv opløst i tårer.

- Men for første gang i mit liv følte jeg mig virkelig magtesløs. Og jeg føler, at jeg er ramt af dårlig samvittighed i forhold til min elskede mormor.

- Siden hun flyttede på plejehjem, har jeg slet ikke besøgt hende så meget, som jeg gerne ville. Og grunden til, at jeg ikke har det, er, fordi jeg virkelig ikke kan klare, at hver eneste gang jeg besøger hende, så kan jeg se, at hun er ved at forsvinde fra mig, lyder det videre fra den tidligere realitystjerne og sundhedscoach, der desuden uddyber, at han føler sig decideret magtesløs.

Artiklen fortsætter under Instagram-opslaget …

For selv om hans Instagram-profil er spækket med mad- og træningsbilleder, er opslag med mormoren også at finde på profilen.

Og også sidste år delte træningsfyren et lignende opslag om sin mormor, hvor han i den grad ikke lagde skjul på den sorg, det er at se sine kære forandre sig.

Sponsoreret indhold