Kendte29. marts 2021

Gustav ødelagt: - Min chokoladedrøm er knust!

Den 30-årige realitystjerne og iværksætters slikserie har lidt et stort nederlag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

- Jeg er helt ødelagt, og super ked af det, lyder det fra en trist Gustav Salinas, der længe har haft en serie af godter undervejs.

Herunder både karameller, lakridser, vingummier og chokolade, som han snart lancerer under sin nye slikserie.

Men sidstnævnte har han nu – allerede før den første bid - været nødt til at trække tilbage.

Det oplyser den farverige tv-personlighed selv gennem sin Instagramprofil.

- Jeg har lige fået en kæmpe kæmpe mavepuster og jeg har desværre en rigtig ærgerlig besked til jer. Jeg bliver nødt til at trække min chokolade tilbage fra min sukkerfri slikserie, skriver han i sit opslag.

Helt ødelagt

Salinas, der i sommer kunne fejre flotte 30 år, forklarer, at tilbagetrækningen sker, fordi den sukkerfri chokolade ikke lever op til hans krav.

Og det er med stor sorg. Faktisk er det så tungt for den fitte online coach, at han for første gang i længere tid må skylle chokket ned med lidt lindrende alkohol.

- Jeg er helt ødelagt, men må træffe det rigtige valg; nemlig at trække chokoladen ud af min serie. Ikke nok med, at min chokoladedrøm er blevet knust, så har det også haft store økonomiske konsekvenser for mig, da det allerede er produceret. Derfor må jeg for første gang i lang tid tage en drink til maden i aften, lyder det videre fra Gustav, som har arbejdet på produktserien i halvandet år.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/20180419_pg_gustav_fitt_0065.jpg
 Foto: Peter Grosen

Gustavs høje krav har sat en kæp i hjulet på den kommende slikserie (Foto: Peter Grosen)

Har man forudbestilt Salinas produkter, kan man derfor forvente at få nogle andre af hans søde (med sukkerfri) sager som erstatning for chokoladen.

Videre oplyser Gustav, at han ikke giver op. Der skal nok komme en sukkerfri chokolade i fremtiden, men foreløbigt er det altså karameller, vingummi og lakrids, som man kan erhverve sig hos den tidligere tv-stjerne fra uge 15.

Tilbage i januar var det anderledes muntre miner, man kunne spore hos Salinas. Han havde nemlig købt sin drømmelejlighed med udsigt ud over vandet ved Havneholmen i København.

Sponsoreret indhold