Grünewald dater mænd og kvinder

– Jeg har gjort det, siden jeg var 17, siger Sarah Grünewald, 35, og afslører, at hun dater både mænd og kvinder.
Lige nu ser den vidunderlige \

– Jeg har gjort det, siden jeg var 17, siger Sarah Grünewald, 35, og afslører, at hun dater både mænd og kvinder.
Lige nu ser den vidunderlige "Vild med dans"-vært dog ingen fast.

(Foto: Thomas Laursen)

Ind og ud, og frem og tilbage.

Der er for alvor gang i svingdøren hos årets to "Vild med dans"-værtinder.

For mens Christiane Schaumburg-Müller, 37, er ved at blive skilt fra L.O.C. – endda for anden gang – så tog mikrofonkollegaen Sarah Grünewald, 35, turen tidligere på året, hvor hun og ægtemanden Rasmus Backhaus gik hver til sit.

Artiklen fortsætter under billedet ...

To frie frøkener. Nu er både Christiane Schaumburg-Müller, 37, og Sarah Grünewald ledige på markedet. Læs alt om Christianes skilsmisse fra L.O.C. på siderne 20-24. (Foto: Thomas Laursen)

Siden da har smækre Sarah uomtvisteligt været en af landets mest eftertragede singlesild – og selv har skønheden da heller ikke kunnet modstå fristelserne.

– Jeg er lige kommet på Tinder. Jeg har så meget "hudsult" – kender du ikke det? sagde Sarah Grünewald med et smil til SE og HØR efter fredagens dansebal i Det Kgl. Teater.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Forleden fortalte Sarah ærligt om, hvor svært det var at indvie sin eksmand Rasmus Backhaus, 45, i sine nye forhold. – Jeg har måttet tage tilløb til at sætte mig ned og sige: "Prøv at høre her. Jeg har faktisk kysset med denne her fyr, som faktisk var meget sød", lød det i podcasten "Fårking Far", som kuriøst nok bestyres af Grünewalds ekskæreste Mattias Hundebøll. "Vild med dans"-værten og Backhaus, som har sønnen Luis, tre, sammen, gik fra hinanden først på året. (Foto: Dan Mariegaard)

Bare 17 år

Og derpå afslørede hun ikke så lidt om sit nuværende kærlighedsliv.

– For mig handler det ikke om køn, men om mennesker. Jeg falder for mennesker.

– Så jeg dater altså også piger. Det er ingen hemmelighed – det har jeg gjort, siden jeg var 17, røbede Sarah over for SE og HØR, som dog må bemærke om, at Grünewalds lyst til begge køn indtil nu har været en hemmelighed – i hvert fald over for offentligheden.

Om hudsultne Sarahs næste amour så bliver en kæk kvinde eller munter mand, kan kun tiden vise.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close