Kendte24. september 2023

Grevinde Alexandra vil have sine penge: Martin Jørgensen slipper ikke

Kameramanden slipper ikke for at betale millionerne, han skylder
Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen
Grevinde Alexandra, 59, fortryder i dag bittert sit ægteskab med kameramanden Martin Jørgensen, 45.
 Foto: Mikael Rieck

LÆS OGSÅ: Firenze for ”fattigrøve": Sådan får Martin Jørgensen – og andre – virkelig nydt byen på budget

Selv om han er stukket af til Italien, så slipper Martin Jørgensen aldrig for ekskonen Alexandras krav om at få sine mange millioner tilbage fra kameramanden.

Omkring 5,5 mio. kr. fik han hevet ud af grevinden under deres ægteskab, og dem har hun ifølge Team Alexandra ikke opgivet at få kradset ind. Meldingen er, at hun aldrig vil opgive at få dem tilbage.

Martin Jørgensen
I januar forlod Martin retten efter at have bekendtgjort, at han ikke var i stand til at betale bare én eneste krone i afdrag om måneden på sin gæld.
 Foto: Mikael Rieck

Ingen tidshorisont

Der er dog ikke meget, der tyder på, at Alex er klar til at hive ham i retten lige med det samme.

– Jeg har ikke talt med grevinden, men jeg kan ikke forestille mig, at der bliver etableret en sag så hurtigt efter, siger Alexandras advokat, Bjarke Vejby, til SE og HØR.

Det giver Martin lidt ekstra snor til at nyde livet i Toscana, hvor han flyttede til kort efter retssagen.

Sponsoreret indhold