Gravid plus size-model viser strækmærkerne frem på nøgenfoto

Foto: MEGA

Det er trendy at elske sig selv og sin krop, men det er langt fra nyt for plus size-modellen Ashley Graham. Udover at leve af sit udseende er hun heller ikke bange for at vise det uretoucheret og uredigeret frem med alle de naturlige "fejl og mangler".

I sidste uge offentliggjorde hun den store nyhed, at hun venter sit første barn sammen med manden Justin Ervin.

- Livet er ved at blive endnu bedre, skrev stjernen blandt andet på sin Instagram-profil, hvor nyheden var ledsaget af en sød video med de kommende forældre.

Nu har Ashley Graham igen været i gang med mobilen, og denne gang har hun uploadet et billede, som man fristes til at kalde hudløst ærligt.

Hun har nemlig taget et closeup af sin krop fra siden, hvor man kan se den nøgne models strækmærker.

- Det samme, men en smule anderledes, skriver Ashley Graham til billedet, som hun modtager massevis af positive kommentarer på.

- Jeg kunne græde. Tak, fordi du får mig til at få det bedre med mig selv, skriver en følger til billedet, og flere følger trop.

Vis dette opslag på Instagram

same same but a little different

Et opslag delt af A S H L E Y G R A H A M (@ashleygraham) den

- Du er simpelt hen vidunderlig, Ashley Graham, du får nutidens kvinder til at føle sig stærke, uanset hvilken form eller størrelse, vi er. Du er definitionen på en rockstjerne, skriver en anden.

Ashley Graham er den første plus size-model, der var på forsiden af Sports Illustrateds hypede badetøjsnummer. 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close