Gravid kvinde finder ”dinosaur” på ultralydsbillede

Leanne Sullivan blev noget overrasket, da hun opdagede en forhistorisk øgle på sit ultralydsbillede. Foto: Leanne Sullivan

Leanne Sullivan blev noget overrasket, da hun opdagede en forhistorisk øgle på sit ultralydsbillede. Foto: Leanne Sullivan

Leanne Sullivan

Bliver det mon en pige? Eller er det en lille dreng, vi får?

Sådan har mange gravide par nok spurgt sig selv, men for et britisk par fra Liverpool er svaret dog blevet en ganske anden: I maven på den gravide kvinde ligger nemlig andet end en lille baby med ti fingre og ti tæer.

Leanne Sullivans ultralydsbillede afslører nemlig, at hun også venter sin første ”dinosaur”, nærmere bestemt en brontosaurus.

Halsen på dinoen er ikke svær at få øje på. Foto: Leanne Sullivan

Leanne Sullivan opdagede dog ikke selv den forhistoriske øgle, da hun kom hjem med scanningsbilledet tilbage i maj. Det var først, da hendes veninde Jenny Mason beundrede det kommende familiemedlem på det sort-hvide foto, at hun opdagede ”halsen” af den forhistoriske øgle på ultralydsbilledet.

- Jeg lagde virkelig ikke mærke til det, før Jenny gjorde mig opmærksom på det, siger den "kommende dino-mor" til det britiske medie Mirror.

- Men når du lige kigger nærmere på det, kan man sagtens se, at det ligner en dinosaur, siger Leanne Sullivan videre.

En brontosaurus - det enorme dyr levede for mange millioner år siden. Foto: AOP

Leanne Sullivan har endnu ikke besluttet sig for, hvad dinoen skal hedde – eller om den pudsige gæst på ultralydsbilledet overhovedet skal have noget navn. Hun er nemlig ikke den største fan af forhistoriske dyr.

- Men jeg gik da ind og så den nye ”Jurassic World”-film den anden dag, efter at dette skete.

Leanne Sullivan er sat til at føde om cirka en måned. Parret venter deres første pige, som skal hedde Ruthie-Lou… og nåeh ja: Så venter de også en dino! 

 

 

 

 

 

<div class="fb-post" data-href="https://www.facebook.com/seoghoerdk/posts/1123262411022622 data-width=" 500"="">

 

Find din favorit kendis her:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close