Gordon Ramsays datter klar til vovet tv: Skal være med i ”Love Island”

Foto: MEGA

21-årige Holly Ramsay er bestemt ikke bleg for at vise sig frem på de sociale medier. Især heller ikke med hendes nyeste tilføjelse til cv’et: designer af sit eget undertøj for undertøjsvirksomheden Boux Avenue.

Og nu lader det altså til, at vi snart kommer til at se meget mere til hende.

Ifølge det britiske medie The Sun har tv-kokkens datter nemlig sagt ja til at være med i et af de allerstørste realityhits, nemlig programmet ”Love Island”.

Faktisk tyder det meget vel på, at Holly Ramsay bliver det største navn i den kommende sæson.

Det afslører en kilde tæt på den 21-årige.

- Hun er i sandhed det største navn, de har fået med sig – hun er den, de virkelig gerne ville have med, forklarer kilden.

Artiklen fortsætter under opslaget

Men trods at tv-kokkens datter allerede har landet en stor undertøjsaftale, og hun førhen har stået foran kameraet i forbindelse med optagelser til farens og resten af familiens madprogram ”Maltilda and the Ramsay Bunch”, så lader det ikke til, at hun sagde ja lige med det samme.

Faktisk har hun selv formået at benægte rygterne om sin deltagelse i knaldeprogrammet op til flere gange.

- Det har taget flere måneder med mange snakke frem og tilbage, men nu er hun altså fuldt engageret, siger kilden og fortsætter:.

- Hun er en spændende tilføjelse til resten af castet, lyder det videre.

Det ser altså ud til, at den 21-årige Holly bestemt ikke lader sig komme frem i verden blot på baggrund af sin fars berømmelse, men at hun er indstillet på at skabe sin egen karrierevej.

Artiklen fortsætter under opslaget

Optagelserne til den nye sæson af den britiske version af ”Love Island” er sat til at starte allerede den 28. juni.

Holly Ramsay er en ud af Gordon og Tanas fem børn.

Parret, der har været gift siden 1996 har datteren Meghan, der er deres ældste, på 23, Holly og hendes tvillingebror Jack på 21, Matilda på 19 og deres toårige søn Oscar.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close