Kendte26. marts 2024

Glædelig nyhed: Robert Pattinson og Suki Waterhouse er forældre

Det britiske kendispar har budt deres første barn velkommen til verden
Det forlovede kendispar har fået deres første barn.
Det forlovede kendispar har fået deres første barn.
 Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Robert Pattinson har brugt svimlende beløb på forlovelsesring

Robert Pattinson og Suki Waterhouse er blevet forældre.

Det bekræftede skuespillerparret, da de forleden blev spottet på en gåtur rundt i Los Angeles tidligere på ugen.

Her kom de nemlig gående side om side, mens de skubbede en lyserød barnevogn. Det skriver Daily Mail, der også bringer billederne af de nybagte forældre.

Det vides altså ikke, om parret er blevet forældre til en lille pige eller dreng, samt hvornår det lille vidunder meldte sin ankomst.

Det var tilbage i november, at parret efter mange spekulationer og rygter endelig bekræftede, at de ventede sig en lille en.

Suki Waterhouse og Robert Pattinson, der har dannet par siden 2018, har så vidt muligt forsøgt at holde deres forhold uden for rampelyset.

Men i december sidste år kom det altså frem, at kendisparret også er blevet forlovet.

Sponsoreret indhold